Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nausicaä har længe figureret på lister over verdens sejeste filmheltinder, og nu får det danske biografpublikum endelig syn for sagn. Hayao Miyazakis første animerede spillefilm fra 1984 er baseret på hans egen Manga og foregår i en post-apokalyptisk tid, hvor titelrollens flyvende prinsesse kæmper for fred og forståelse mellem stridende parter: de fejlbarlige mennesker og ohmuerne, nogle temperamentsfulde kæmpeinsekter.
Set i bakspejlet ligner filmen et forstudie til hans senere, mere fuldendte, film, og synthesizer-soundtracket er 1980er-skingert. Det bør man dog sidde overhørig, for »Nausicaä« eksemplificerer elegant Miyazakis særlige brand af bæredygtig animeret actioneventyr og matcher i originalitet og billedrigdom japanerens bedste værker, deriblandt »Chihiro og heksene« og »Prinsesse Mononoke«.