»If you can take it you can make it«. Sådan siger Louis Zamperinis storebror til ham, da han som dreng viser evner som langdistanceløber. Den unge italiensk-amerikaner får brug for mantraet senere, da han klarer sig godt med OL i Berlin i 1936, og især da han nogle år efter lander i en japansk fangelejr.
Historien om Zamperini er ganske fantastisk, og den udkom i bogform i 2010.
Han var en sej mand, der i øvrigt først døde sidste år i en alder af 97 år. Hans drøm var at stille op i 5.000-meterløbet til OL i Tokyo i 1940, efter at han var blevet nummer otte ved OL i 1936.
I stedet endte han i en fangelejr i Japan, hvor han måtte lide under en sadistisk lejrkommandant ved navn Watanabe. Før tiden i fangelejren overlevede Zamperini 47 dage i havsnød i en lille gummibåd sammen med to andre soldater, og alle disse begivenheder er nu blevet til en loyal biografisk film.
Begivenhederne er genskabt på en velgørende underspillet facon, hvor pengene til special effects er brugt til at genskabe realismen på formidabel vis i for eksempel turene i bombeflyet, hvor man stærkt mærker de fysiske bryderier med mekanikken.
Jack O’Connell, der også spiller hovedrollen i biografaktuelle »Bag fjendens linjer«, er et livagtigt bud på Zamperini, der møder verden med et åbent ansigt og oprejst pande, men uden særligt mange ord.
Når man ser »Unbroken«, er det svært ikke at mindes en film som Nagisa Oshimas »Merry X-Mas Mr. Lawrence« (1983), hvor Ryuichi Sakamoto som japansk kaptajn forsøger at knække David Bowie, samtidig med at han er fascineret af fangen. Måske nærmest forelsket i ham.
Angelina Jolies film bringer også mindelser frem om David Leans »Broen over floden Kwaï« (1957), hvor Sessue Haykawa er den japanske oberst, der kører en magtkamp mod Alec Guinness som britisk ditto.
Hovedparten af »Unbroken« foregår som en psykologisk krig i fangelejren, hvor Watanabe slår Zamperini til blods på daglig basis.
Tiden i fangelejren kulminerer med en stille, men alligevel imponerende heroisk akt fra Zamperini, der knækker Watanabe, og der er virkelig noget dejligt gammeldags håndlavet over Jolies film.
Der er ingen tvivl om, at Jolie har suget til sig hos læremesteren Clint Eastwood, da hun var med i hans »The Changeling«, hvor hun spillede en mor, hvis barn blev kidnappet. De har i hvert fald den samme diskrete instruktionsstil med fokus på indholdet.
I længden er det et mindre problem for filmen, at den skildrer en sej mand, der må gå grueligt meget igennem, men samtidig kan han ikke rigtigt reagere, så rent dramatisk sker der ikke voldsomt meget på de ydre linjer. Fangelejrens monotoni vil formentlig overmande dem, der ikke rigtigt er til krigsfilm, og dem der heller ikke bryder sig om stokkeslag på kroppen og ansigtet.
»Unbroken« er for det meste gribende, og enkelte steder er den kedelig, men den er hele tiden drevet frem af en dejligt enkel kinematografisk ambition. Vi fokuserer på sagen, vi dyrker realismen, og så tror vi på, at historien er stærk nok til at bære. Det er den da også næsten.
Hvad: »Unbroken«.
Hvem: Instruktør: Angelina Jolie. Medvirkende: Jack O’Connell, Domhnall Gleeson, Garrett Hedlund.
Hvor: Premiere over hele landet.
