For 79 år siden vandt Disney en Oscar for den syv minutter lange tegnefilm om tyren Ferdinand, baseret på Munro Leafs historie fra 1936.
»Rio«-instruktør Carlos Saldanha kan ikke fatte sig i samme imponerende korthed. Han bruger næsten to timer på sin version af historien om den blomsterelskende tyr, der må kæmpe imod sin forudbestemte skæbne som nålepude i tyrefægter-arenaen og lære at stå ved den, han er: en gigantisk tyr, hvis største muskel er hans hjerte. Det betyder, at selv om både start og slutning er Munro Leafs velkendte, er der proppet godt med farverige løjer ind i midten af historien. De fleste med stor respekt for forlægget og stemningen, mens enkelte mere fjoget-fjollede med fordel kunne være udeladt. Den helt unge målgruppe har nok alligevel ikke koncentration til meget mere end halvanden time.
Det er til gengæld også eneste anke mod »Ferdinand«, der er præcis lige så varmhjertet, sympatisk og ukompliceret som sin hornede hovedperson. Faktisk så meget, at denne anmelder vil lade en af sine kæpheste stå i stalden denne gang. Jeg er ellers varm fortaler for, at der skal være noget på spil i børnefilm. Der må gerne være elementer af fare, moralske dilemmaer, hvor det er lige ved at gå galt, og scener, hvor tårerne mere end presser sig på – side om side med gøgl, grin og ballade. Bare tænk på Disney-film som »Bambi« og »Dumbo« – der er en grund til, at de er blevet klassikere!
Det kan »Ferdinand« ikke leve op til, den barske historie til trods. Her kaster mørket kun et ganske let og forbigående slør over lyset. Men det er okay. Det ligger nemlig dybt i fortællingens DNA, at godheden skal sejre. Væk med arbejdspres, løgne og de evige forsøg på at være sejere, modigere, hårdere end vi er. »Ferdinand« er selve symbolet på den barnlige uskyld, som det gælder om at bevare intakt inderst inde. Han er inkarnationen af længslen efter at sætte sig ned i solvarmt græs og bare være. Derfor er det helt okay, at »Ferdinand« bare – »bare« – er en sød, hyggelig og opbyggelig fortælling om at insistere på at være sig selv og at tro på lyset og lykken. En film, man ganske enkelt bliver i godt humør af. Og i øvrigt en glimrende anledning til at tage en god lang snak om mobning med ungerne: »Du vil helst være Ferdinand, ikke?«
Tyren Ferdinand
Instruktør Carlos Saldanha. Danske stemmer: Andreas Jebro, Lise Baastrup m.fl.
