1864-krigen filmatiseres

Vi tabte krigen til tyskerne i 1864. Det var ifølge filminstruktør Ole Bornedal en traumatisk national oplevelse. Nu er han gået i gang med at skrive manuskriptet til en film om krigen.

Ole Bornedal Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Bohr

I april 1864 stod slaget om Dybbøl. Tyskerne bombarderede forsvarslinjen med stor styrke. Det danske nederlag blev følgen af tyskernes effektivitet på slagmarken og Danmark mistede en stor del af riget. Det blev et  traumatisk nederlag, som ifølge danske historikere og filminstruktør Ole Bornedal var med til at forme den danske nation. Man talte om, at hvad udad tabes må indad vindes og man satsede på at opbygge en nation, der var blevet meget mindre og fattigere.

Lige nu sidder Ole Bornedal og skriver på et manuskript om krigen i 1864, som bl.a. blev aktuel igen med Tom Buk-Swientys populære bog om krigen i 1864 fra de senere år, nemlig "Slagtebænk Dybbøl".

I begyndelsen af 2010 erhvervede produktionsselskabet Miso Film rettighederne til bogen og selskabet har annonceret, at man satser på at producere en helaftensfilm med Ole Bornedal som instruktør og filmforfatter. Det bekræfter Ole Bornedal til Berlingske Tidende. Men hvorfor lige 1864-krigen:
"Sidste år i april var jeg ved Dybbøl og stod ved Møllen. Der kan man købe souvenirs lavet i Asien og det er som om tragedien allerede er blevet begravet over lag af glemsel. Men går man lidt rundt i området ser man også krigergrave med navne på unge danske soldater, der gav deres liv for at frelse nationen. Der er en grandios tragedie over stedet og historien."

Ole Bornedal siger, at 1864 krigen politisk og nationalt var helt afgørende for nationen og at den lagde grunden til vor nationale selvopfattelse om den lille nation, der ikke skulle blande sig i de store internationale opgør. Men at det som dramatiker ikke mindst er de enkelte skæbner, der optager ham og dem er der nok af. Fra soldaternes breve hjem til kærester og familie kender man en lang række af disse soldaters historier og deres familier: "Det er oplagt at bruge disse soldaterskæbner til at fortælle en eviggyldig historie om soldater i krig.", siger Ole Bornedal.

Har man ikke filmatiseret 1864-krigen før?
 
"Såvidt jeg ved, har man ikke. Men Herman Bangs roman "Tine" bruger jo 1864-krigen som baggrund og den er filmatiseret. Det var ikke tidligere teknisk muligt at lave store krigsfilm i Danmark, men det kan vi nu, fordi vi kan bruge compueter-teknik og forhåbentlig får et tilstrækkeligt stort budget".
 
Det er naturligt at spørge, om det er Danmarks aktive krigsdeltagelse i Afghanistan, der aktualiserer 1864?
 
"Det er det på en vis måde. Men uanset Afghanistan, der er der i 1864 tilstrækkelig meget dramatik og skæbner til, at filmen under alle omstædnigheder er væsentlig at lave. Tænk på hvor mange film om f.eks. den amerikanske borgerkrig, der er lavet eller om Anden Verdenskrig. Man kan undre sig over, at en film om 1864 ikke tidligere er blevet relaiseret", siger Ole Bornedal.

Jonas Allen, der er leder af Miso Fil, siger,  at man endnu ikke er gået igang med at søge produktionsstøtte. Filmen er stadig på begyndelsesstadiet, men at man har regner med et budget på godt 100 millioner kr.

KRIGEN I 1864
Krigen  blev udkæmpet mellem på den ene side Preussen og Østrig og på den anden Danmark fra 1. februar - 20. juli 1864. Krigen førte til, at Danmark mistede hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig (Sønderjylland) helt op til Kongeåen.
 
Efter to måneders svært bombardement og gravning af skyttegrave frem mod de danske skanser sluttede kampene ved Dybbøl med at preusserne indtog Dybbøl den 18. april. Herefter var Fredericia danskernes eneste bastion i Jylland, hvorfra man kunne gennemføre modangreb. Men krigsministeren befalede 25. april Fredericias kommandant, general N.C. Lunding, at rømme byen, selvom befæstningen var langt stærkere end Dybbøls oprindelige skanser. Modvilligt lod Lunding de sidste danske soldater forlade Fredericia og sejle til Fyn 28. april. Preusserne og østrigerne besatte dernæst Jylland op til Limfjorden.

 
Preussiske tab ved Dybbøl var 1201 døde og sårede. De danske tab var 1669 døde og sårede samt 3131 usårede fanger.