Kunsten kan være en muse, og den kan være et monster. En kilde til svimlende lykke og en direkte adgangsbillet til det mørkeste helvede. Kunsten sluger alt, skåner ingen og garanterer ikke, at du får noget retur for din indsats. Alligevel fortæller de fleste kunstnere samme historie: at kunsten er deres primære elsker/-inde, som alt andet må stå i skyggen af – uanset om det betyder, at alt andet visner uden lys.
Det er netop den altopslugende kunsts dilemma, der er omdrejningspunktet for Birgitte Stærmoses dramatiske »Darling«, om en feteret balletstjerne, der mister sin identitet, da en hofteskade sætter en stopper for karrieren – og dermed kunsten. Og måske også for ægteskabet med koreografen Frans, der i lidt for høj grad bygger på parrets fælles identitet som kunstnere – og stjerner.
For hvem er Darling, når hun ikke er »nogen«, når hun ikke er »på«, når hun ikke er badet i scenelys og andre menneskes beundrende blikke? Når det, der fyldte alt, pludselig ikke er der mere, og det er en andens tur til at overtage rollen og rejse mod stjernerne? Og hvem er hun og manden, når de ikke længere kan henholdsvis læne sig op ad og tænde på hinandens talent og status? Velkommen til det moderne menneskes dilemma du jour!! Hvem er vi egentlig, hvis ingen »liker« os? Hvem er vi, når vi bare er os selv? Der er masser af stof til genkendelse og eftertanke her. For er frygten for at blive usynlig efterhånden blevet den største frygt af alle? Og burde vi i så fald ikke se at kravle ud af vores respektive navler og se det større perspektiv?
Heldigvis kan frygt også være en effektiv katalysator – hvis den vel at mærke ikke sender dig til tælling i fosterstilling på sofaen. Mange krige er vundet på frygten for at tabe, og Darling satser alt på at genvinde kontrollen. Og hun er hård – hold nu op, hvor er hun hård! Hun er på samme tid pragt- og skræmmeeksemplet på en moderne, stærk kvinde, der ikke lægger sig ned og tuder, når virkeligheden går hende imod, men derimod rejser sig op og kæmper – mod afmagten og overmagten (personificeret ved en Harvey Weinstein-klam balletchef, ækelt overbevisende spillet af Ulrich Thomsen) med alle midler.
Problemer er bare, at Darling ikke fremstår som en power-kvinde! Jo, hun får gjort grundigt op med sin fortid – hurra for det – men hun fremstår først og fremmest som et offer for sin manglende evne til at udvise den allerstørste styrke: modet til at være svag, når det gælder. Evnen til at række ud.
Danica Curcic er imponerende i rollen – så stålsat, sammenbidt kontrolleret, at det er lige før, man får ondt i kæben af at se på hende. Men Darling er også så ensidigt barsk, faktisk lidt af en bitch, at man ender med at heppe på, at Gustaf Skarsgårds ægtemand formår at bryde ud af hendes lænker og blive sin egen herre. Samtidig med at man sidder med en nagende følelse af, at det ikke helt var den reaktion, der var intentionen. Hvorfor skal det være enten-eller? Hvorfor skal en powerkvinde være lavet af stål og dragne sværd, som det kun er muligt at skære sig på?
Der er sitrende kemi og vibrerende drama mellem Danica Curcic og Gustaf Skarsgård – og ikke mindst mellem Curcic og den i filmsammenhænge helt uprøvede ballerina Astrid Grarup Elbo som hendes afløser, men man bliver i længden lidt udmattet af al den kontrol og det heftige melodrama, der synes mere end inspireret af Darren Aranofskys film »Black Swan«.
Men så kan man heldigvis læne sig tilbage i Birgitte Stærmoses smittende fascination af selve balletten – som kunst og ikke mindst som ekstremsport. Hun går tæt på pillemisbrug, knyster, opsvulmede knæ, sved, tårer – vi hører endda lyden af udmattelsens seje bræk-stråle i en skraldespand. Alt det grimme, der gemmer sig bag de svævende øjeblikke og de dukkeagtige tylskørter, kommer frem i lyset og bliver fremstillet så intimt som de kærtegn, der mangler mellem ægteparret. Det er råt, poetisk og aldeles fremragende fortalt. Og en effektiv påmindelse om, at man i både kunst og kærlighed skal huske at sige »av«, når det gør alt for ondt – det være sig i hjertekule eller hofteskål – ellers risikerer skaden at blive permanent.
Darling
Instruktør Birgitte Stærmose. Medvirkende: Danica Curcic, Gustaf Skarsgård, Ulrich Thomsen
