Ibiza i baghaven

»Der er en dværg i ovnen,« råber en fyr lige pludselig midt i det vilde party i filmen »Project X«. På det tidspunkt er en uskyldig fødselsdagsfest, som den unge fyr Thomas vil holde, da hans forældre er væk på weekend, ved at gå helt over gevind.

En teenagefest går helt bananas med over tusinde deltagere kaldt til via SMS. Fold sammen
Læs mere

Der er kommet flere end tusinde gæster på den stille villavej, og begivenhederne ligner Ibiza i baghaven.

Thomas og hans to bedste venner ville bare gerne have fat i nogle piger. Lavt selvværd får dem til at SMSe i vildskab om den forestående fest, og de kunne lige så godt have annonceret den på Facebook. De får enhver teenagers våde drøm opfyldt med nøgne piger i swimmingpoolen og den slags, men de står også med en katastrofe på hånden. Men måske får de samtidig ny respekt på skolen?

Hvis »Project X« var drejet lidt mere til den seriøse side, ville den være et intelligent og underholdende indlæg i debatten om de sociale mediers uregerlige kræfter, men fordi den undsiger sig selv til sidst ved at bagatellisere det skete, drejer den over mod mere anonyme teenagekomedier, der kun er sat i verden for at underholde.