Hold fast, hvor er han bare forbandet god, Matthew McConaughey! Den transformation, han har foretaget fra romantisk helt og letbenet sydstatscharmør til fuldblods karakterskuespiller med umådelig dybde, er imponerende. Og det kulminerer i HBOs nye inciterende bud på en moderne krimi, »True Detective«, hvor McConaughey får velgørende med- og modspil fra en Woody Harrelson i topform.
De er kriminalbetjentene Rust Cohle og Martin Hart, der i 1990ernes Louisiana jagter en seriemorder med forkærlighed for det bestialske og rituelle. Cohle er den nihilistiske, hypersensitive, sortsynede, narko- og sprutafhængige ensomme ulv, der tidligere har arbejdet undercover og har mistet både kone og barn. Hart er en mere easy-going, men dog opfarende og jaloux familiefar, der boller udenom og retfærdiggør det med, at han har brug for en mellemstation fra uhyrlighederne på jobbet til normaliteten i familielivet for at tage trykket. I sit udgangspunkt et klassisk setup: Hvor mange gange har vi ikke set et umage politi-makkerpar, gerningssteder med lig udstillet i makabre positurer, nytteløse afhøringer af modvillige vidner og politistationer med frygtsomme chefer og slipseklædte opdagere med rande under øjnene? »True Detective« låner da også flittigt fra film, TV og litteratur, men bliver i Nic Pizzolattos elegiske manuskript og Cary Fukunagas stilsikre instruktion alligevel en helt unik og ganske nyskabende oplevelse.
For selv om »True Detective« umiddelbart handler om jagten på en morder, er det først og fremmest en rejse ind i det amerikanske heartland af forfald, white trash og religiøs fanatisme, og ikke mindst en personlig rejse for Cohle og Hart, der langsomt kommer til at stå ansigt til ansigt med deres egen og hinandens virkelige natur – som i Joseph Conrads »Mørkets hjerte« er det følelsen af langsomt at bevæge sig ned ad floden, uden fornemmelse af, hvad der venter.
En fortælling skabes
»True Detective« er en fortælling, der bliver skabt i snegletempo. I seriens rammehistorie afhøres Cohle og Hart af to FBI–agenter 17 år efter efterforskningen, fordi seriemorderen måske er på spil igen, og plottet, der udspiller sig, er derfor de tos fortælling om begivenhederne. Med deraf følgende muligheder for manipulation og usandfærdigheder – tænk bare på Keyser Söze i »The Usual Suspects«!
»Vi forsøger at skabe en sammenhængende fortælling, det er det, vi gør som kriminalbetjente,« som Hart siger på et tidspunkt.
»True Detective« er drævende, meget drævende, i sit tempo; lange scener i trøstesløse landskaber fulde af dialog med tung sydstatsaccent, som det er næsten umuligt for et dansk øre at fange alle nuancer i, og at dømme efter de første tre afsnit ud af i alt otte kræver det tålmodighed at nå frem til bare antydningen af, hvad det er for uhyrlige kræfter, der er på spil i selve krimiplottet.
Til gengæld bliver man suget ind i det tiltagende mørke af modsætningsfyldte figurer, der på én gang lavmælt og gnistrende eksplosivt danser deres kyniske og smertefulde dødedans for øjnene af os.
Hvad: »True Detective«. Hvem: Skrevet af: Nic Pizzolatto. Instruktion: Cary Fukunaga. Medvirkende: Matthew McConaughey, Woody Harrelson m.fl. Hvor: Streamingtjenesten HBO Nordic og betalings-TV-kanalen C Moore. Første afsnit har premiere i dag og herefter de følgende mandage. Første sæson er på i alt otte afsnit.
