Clooney begejstrer i ny film

George Clooney er fremragende i sit portræt af den trætte familiefar Matt King

Alexander Payne har forladt det solbeskinnede Californien og bevæget sig helt til Hawaii – øgruppen hvor selv de mest seriøse forretningsmænd går i blomstrede skjorter og klipklappere.

Men selv om de tropiske blomster spreder fornøjede farveklatter ud over de smukke landskaber, og Payne har krydret soundtracket med humørfyldt hulamusik, hænger der tunge skyer over Paradis. Faktisk begynder det mere og mere at ligne det modsatte for den midaldrende ejendomsadvokat Matt King (George Clooney).

Ikke alene står han over for en svær beslutning om, hvorvidt hans familie skal sælge det store stykke uberørt land, der har været i familiens arv og eje i århundreder, hans familieliv er også – mildest talt – i opløsning. Hans kone ligger i koma efter en bådulykke, og Matt, der har haft alt for travlt med arbejdet de seneste mange år, står pludselig alene med ansvaret for to døtre, som han må erkende, at han ikke rigtigt kender. Og slet ikke ved hvordan han skal tackle.

Da han oven i det hele opdager, at hans kone har haft en affære med den vattede ejendomsmægler Brian Speer, tvinges Matt til at se hele sin tilværelse i et nyt og ikke just flatterende lys. Og træffe nogle meget store og svære valg.

Følelser som slubrende sandaler

George Clooney har allerede fået en Golden Globe og en Oscar-nominering for sit portræt af den trætte familiefar Matt King, og selv om det kan diskuteres, om det nu også er årets mandlige skuespilpræstation, er det så afgjort Clooneys bedste præstation siden »Syriana«.

Det klæder ham at lægge filmstjerneglamouren på hylden og »bare« være en helt almindelig mand med ualmindelig meget at tænke over.

Clooney rammer en fin balance mellem humoristiske optrin og smertefuldt ægte følelser, som han lader ulme lige under overfladen.
Samme fine balance holder filmen som helhed. Stærk og følelsesmættet realisme blandes med veloplagt og skarp satire over det til tider så komplicerede familieliv. Tragedie og tragikomik går hånd i hånd, og man kan ikke andet end beundre Alexander Paynes skarpe blik for tilværelsens små sigende detaljer, der er med til at gøre fortællingen så utrolig menneskelig.

Som da Matt efter at have opdaget affæren stormer hen til sin kones bedste veninde i slubrende sandaler, der giver genlyd hele vejen ned af vejen. Som et ekko af Matts på en gang oprørte og opgivende følelser.

»The Descendants« handler om arv. Både konkret og i form af de værdier vi giver videre. Alexander Payne minder os om, at vi kun har et liv, som vi har pligt til at leve fuldt og helt – sammen med de mennesker, der betyder allermest. Og når vi ikke længere kan leve livet, har vi lov at slippe det med samme værdighed og kærlighed. Et smukt budskab i en smuk og meget underholdende film.