FDM: Sprøjteskemaet er afgørende

Sørgeligt men sandt. Trods galvanisering, inderskærme og voks- og oliebehandlinger ruster nye biler stadig. Af samme grund anbefaler FDM, at man regelmæssigt får kontrolleret og eventuelt suppleret rustbeskyttelsen både under bunden og i hulrummene.

Sidst vi skrev om rustspøgelset, sagde FDMs Søren W. Rasmussen, der er ingeniør og bilteknisk redaktør på medlemsbladet »Motor«:

»Vælg et center, som renser undervognen og lader den tørre grundigt i varmeskab natten over, inden den sprøjtes. Ved behandlingen skal alle inderskærme og plastskjolde under bunden afmonteres, så rustbeskyttelsen kommer ud på alle ubeskyttede, skjulte dele. Har man inderskærme af filt kan man passende skifte dem ud med skærme af hård plast i forbindelse med efterbehandlingen. «

»Hvilke produkter, der bruges, er ikke så afgørende som rustcentrets kendskab til bilen. Det er yderst vigtigt, at det har et sprøjteskema til netop den model, kunden kommer med. I nogle biler er hulrummene delt op i flere sektioner, som skal sprøjtes hver for sig. Det er heller ikke ualmindeligt, at der sidder crashsensorer og selestrammere i hulrum, som absolut ikke må sprøjtes. Og overholdes det ikke, kan rustbeskytteren gøre mere skade end gavn. Især hvis jeg kom med en model, som er ny på markedet, ville jeg være omhyggelig med at sikre mig, at rustbeskyttelsescentret har det rigtige sprøjteskema og ved, hvordan den model skal behandles,« siger Søren W. Rasmussen.

En af de store, anerkendte rustbeskyttelseskæder er Dinitrol, som er helt opmærksom på, at bilerne kan have elektronik i døre og stolper.

»Det fremgår tydeligt af vores sprøjteskemaer,« fortæller Dinitrols tekniske chef Mogens Vestergaard Hansen. Han kender godt VW-gruppens indvendinger mod efterbehandling af hulrum, men han garanterer, at et Dinitrol-center kan efterbehandle enhver Audi, VW, Seat og Skoda uden risiko for, at elektronikken tager skade.

»Sprøjteskemaerne viser alle de risikable steder,« påstår han, og viser som eksempel et sprøjteskema for den nye Skoda Octavia. Detailtegninger på skitsen viser, hvor der må sprøjtes, og hvor der ikke må.

»Vi får sprøjteskemaerne fra vores schweiziske moderselskab via vores svenske søsterfirma Dinol. Skemaerne er som regel udarbejdet efter en dialog med bilfabrikkerne, og en bil skal ikke have været på markedet ret længe, før vi har skemaer til den. Som regel får vi skemaerne et halvt års tid efter, at en ny model er sendt på markedet - senest har centrene fået sprøjteskemaer til den nye Kia Sportage, som kom til Danmark i efteråret.«

Frygten for at få boret ekstra sprøjtehuller er også overdrevet, mener Mogens Vestergaard Hansen:

»Det er rigtigt nok, at de fleste bilmærker ophæver gennemtærings-garantien på de dele, der er boret huller i. Men den garantiforpligtelse overtager vi til gengæld, så kunderne ikke er ringere stillet, hvis der sker skader på de dele, der er boret i,« siger han.

Men tilbage til Skoda Octavia og VW-gruppens andre modeller, som fabrikanterne fraråder efterbehandling af. Hvad siger FDM om dem?

»Hvis jeg havde købt for eksempel en ny Octavia, ville jeg ikke være bange for at sende den til efterbehandling på et af de anerkendte og kvalificerede centre, hvis jeg var sikker på, at de havde sprøjteskema til netop den model,« siger Søren W. Rasmussen.