Men hos BMW gør de en dyd ud af at kunne køre stærkt med hele den pukkelryggede ombord. For nylig lancerede tyskerne stationcar-udgaven af den voldsomme M5, og nu udstyrer BMW også fartbomben M3 med praktisk sans. Eller nærmere betegnet fire døre.
De ekstra døre forvandler ikke blot coupéudgaven til en sedan, men øger samtidig antallet af siddepladser til fem. Sammen med et hæderligt bagagerum på 450 liter gør det M3 sedan til bilen, som man både kan køre på forretningsrejse i og hente børn fra skole med i en vis fart.
Motoren er nemlig den samme som i den »originale« M3. En fire liters V8 med 420 heste, der overstår sprinten til 100 km/t på under fem sekunder og formentlig kunne nå 300 km/t, hvis ikke elektronikken sagde stop ved 250 km/t.
M3 sedan har dog taget lidt på. Motorhjelm og hjulophæng er stadig lavet i aluminium, men kulfiber-taget fra Coupéen er afløst af stål. Dobbelt udstødning, svulmende skærme og potente buler i kølerhjelmen efterlader dog ingen tvivl om, at her kommer en BMW med ekstra karry i pølsen.
M3 sedan kommer til Danmark i løbet af foråret. Prisen er endnu ukendt.