Begge film er blevet vel modtaget af hjemmepublikummet og »Børn« vandt også Den Gyldne Svane på dette års Copenhagen International Filmfestival.
Heldigvis gælder det sort/hvide syn kun billedsiden, for i tematikken er der masser af nuancer. Filmen følger på lettere kalejdoskopisk vis en række kuldslåede skæbner.
Der er den enlige mor Karitas med fire børn, der ikke kan få arbejdet som sygeplejerske til at hænge sammen med familien og derfor forsømmer især sin ældste søn, Gudmund, på tolv.
Gudmund har det svært i skolen, hvor de store børn dagligt giver ham tæsk, og han afreagerer ved at være ond mod dyr.
Hans eneste ven er den 40-årige, psykisk syge Marino, der bor i lejligheden nedenunder sammen med sin mor. Og så er der den voldelige Gardar, som gør sig selv til dårligt selskab for både bror, mor og de smågangstere, han færdes med, og derfor forsøger at starte på en frisk, blandt andet ved at opsøge den søn – Gudmund – han aldrig har set.
»Børn« er bestemt ikke nogen hyggespreder af en film, til gengæld får man en på én gang medfølende og usentimentalt fortalt historie.
Rent metode-mæssigt har Bragason benyttet skuespillere fra teatergruppen Vesturport, der som ensemble selv har fundet frem til karaktererne a la Mike Leighs fremgangsmåde, hvorefter manuskriptet er blevet skrevet. Og metoden har givet pote. »Børn« er blevet en lille, stram film, der er både modig og kompromisløs.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
