Falske sedler i omløb

Politiet advarer nu mod falske 1000-krone-sedler, der er blevet sat i omløb.

Tre sedler er dukket op i henholdsvis Albertslund og Taastrup, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Sedlerne er vellignende kopier, men papirkvaliteten er anderledes end de rigtige sedler. Samtidig kan man se på sølvsnoren og vandmærkerne, at der er tale om forfalskninger.

/ritzau/