Berlingske Tidende var en af de første aviser, der fangede den: Der var noget med ham Barack Obama. Under det demokratiske partis konvent før præsidentvalget i 2004 spottede korrespondent Poul Høi den da helt ukendte politiker, som i løbet af få minutter skabte sig et navn på en tale, hvori han appellerede til forsoning i et politisk ganske splittet USA.
Nu er Barack Obama igen på alles læber. Han præsenteres som et hidtil uhørt fænomen i amerikansk politik, og i denne uge tog han så de første konkrete skridt i retning af at blive Demokraternes præsidentkandidat ved valget i 2008. Om det lykkes, vil tiden vise; Obama er oppe mod formidable modstandere, ikke mindst senator Hillary Clinton, der nu også har kastet sig ind i kampen for nomineringen hos Demokraterne.Der er bestemt karakteristika ved Barack Obama, som gør, at han har muligheden for at blive den rette mand på det rette sted og tidspunkt. I sine hidtil blot to år som senator har Barack Obama vist sig at være midtsøgende på mange fronter - med andre ord er der noget, der tyder på, at han lever op til den brobyggerrolle, han påtog sig allerede på konventet i 2004. Den er appellerende i et USA, hvor folk er trætte af splittelse og uforsonlighed. Obama er dertil en stor retoriker, han kan virkelig få folk med sig. Dertil kommer senatorens etniske baggrund og personlige historie, der er som skrevet ind i den store amerikanske drøm.
Så det er på den ene side ikke svært at forstå, at Barack Obama er her, der og alle vegne i USA for tiden. Men spørgsmålet er dog stadig, om han vil være den rette præsident at vælge efter Bush-æraen. Her kan tvivlen godt veje tungere end fascinationen. Barack Obama er med sine to år i Senatet for det første relativt uerfaren som toppolitiker. Det er en ulempe - men ikke nødvendigvis nogen hindring, selv om man ikke i nyere tid har oplevet nogen blive præsident fra dette udgangspunkt.Set fra et europæisk synspunkt rækker tvivlen dog ud over bekymringen for Barack Obamas tyngde og stamina. På mange strækninger ved vi ikke helt, hvad han står for. Han har fra starten kritiseret Irak-krigen, men mangler som andre demokrater overbevisende at kunne argumentere for et alternativ til Bush-administrationens politik. På det økonomiske område taler han nok om frihed og dynamik, men har også stemt for at opretholde toldmure. Vi ved ikke meget om, hvordan han principielt ser på supermagten USAs rolle i verden.
Der er med andre ord en virkelighed bag fascinationen, som først nu begynder at tage form. Der er også et primærvalgkapløb, som først starter om et år, og som kan gøre selv de stærkeste til ofre. Lad os derfor vente med at kåre Barack Obama til noget for tidligt. Der er endnu længe til november 2008.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
