Fælles værdier binder Vesten sammen

I år er det 60 år siden, at USAs udenrigsminister Georg­e Marshall i en tale på Harvard Universitetet præsenterede et storstilet økonomisk hjælpeprogram, som skulle sigte på at få de ødelagte økonomier i Europa på fode igen og sikre et stærkt økonomisk samarbejde over Atlanten.

Når vi i dag lader varme tanker gå til USA, så er det mere end en ydmyg taknemlighed over en generøs og samtidig gensidig profitabel genopbygningshjælp, der samler os. Både de lande, der ligesom Danmark modtog Marshall-hjælpen, og landene bag det daværende jerntæppe, som Sovjet forbød at tage imod hjælp fra USA, bindes sammen af en række grundværdier, som knytter os uløseligt til hinanden.

Vist kan vi og med god ret skændes over mangt og meget. Vi har vore uenigheder om handelspolitik, svarene på klimaudfordringerne, om nødvendigheden af at lade handling følge ord også når det er militær handling. Vi ser indbyrdes forskelligt på religioners rolle i hverdagen og det offentlige liv, på den kulturelle udvikling og på etiske spørgsmål som retten til abort. Vore skillelinier kan nogle gange følge Atlanterhavet og andre gange splitte nabonationer i Europa i skiftevis alliance med vore venner fra USA.

Men når vi alligevel vender os mod hinanden for hjælp, bistand og forståelse af udfordringernes størrelse og løsning, så skyldes det, at vore værdier udspringer fra de samme kilder, og at vi på kryds og tværs har inspireret og ladet os inspirere af de samme tænkere, forfattere, filosoffer og værker.

Vi deler en fælles værdi om, at hvert enkelt menneske har en selvstændig værdi i sig selv, og at ingen kan hævde, at de på grund af fødsel, slægt eller opvækst har særlige rettigheder frem for andre. Vi tror på, at ethvert menneske har nogle umistelige friheder og rettigheder, som staten skal beskytte for den enkelte, samtidig med at den enkelte skal beskyttes mod overgreb fra den selv samme stat.

Den amerikanske uafhængighedskrig byggede på det samme ønske om at begrænse den enevældige kongemagt, som også frihedselskende kræfter forsøgte at opnå hjemme i England. Den engelske opposition fandt meget af sit ideologiske arsenal hos John Lockes tro på det frie menneskes frie ret til selvejerskab og selvbestemmelse. Engelske John Locke var samtidig inspirationskilden til kernebudskabet i Uafhængighedserklæringen. Oprøret lykkedes med USAs uafhængighed i 1776 og siden ved det liberale, borgerlige demokratis indførelse. Således har begge lande nationale rødder i den samme filosofi og det samme liberale menneskesyn.

USA fik moralsk og militær opbakning fra Frankrig, og der var en betydelig forbindelse mellem de amerikanske revolutionære og det politiske miljø i Frankrig før og under den franske revolution. Den franske revolution udartede desværre til et politisk ledet tyranni, fordi politikerne glemte at sætte de grænser op for statsmagten, der skulle beskytte borgerne mod netop statens overgreb.

Vore nationers rødder og vore værdier er fælles. Vi står på skuldrene af hinanden i det, der tidligere blev kaldt »den frie verden«. Det finder vi tydelige eksempler på, når vi ser på, hvordan frihedserklæringer og forfatninger i alle europæiske lande har lånt fra hinanden. Tag for eksempel den berømte belgiske forfatning af 1831, som blev inspirationskilde for adskillige andre lande, blandt andre Danmark. Eller se på, hvordan samme krav om frie forfatninger slog igennem på stort set samme tid i en lang række lande i revolutionsåret 1848, hvor Østrig, Spanien, Holland og Schweiz samt året efter også Danmark fik frie eller friere forfatninger.

Når man går ned i de enkelte landes forfatninger, menneskerettighedserklæringer og uafhængighedserklæringer, så er det ganske nemt at finde formuleringer og værdier, der er gengangere i næsten alle lande.

Den vigtigste fælles værdi er spørgsmålet om at indføre lighed for loven. Det er et afgørende brud med tidligere tiders privilegier, rangklasser og medfødte rettigheder. Det blev først slået fast i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 4. juli 1776, som i sin smukt formulerede indledning skriver: »Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke«.

Den samme holdning til lighed for loven gentages i Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, som den franske nationalforsamling vedtog i 1789, hvor den allerførste paragraf lyder: »Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder«.

Vi finder den samme værdi i Belgiens forfatning i paragraf 6: Alle belgiere er lige for loven. Der skal ikke være nogen rangklasser i Belgien.

Endelig finder vi de samme værdier i vores egen Grundlov, hvor vi i den nuværende paragraf 83 mere jordnært konstaterer: »Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet«.

På samme måde kan den principielt vigtige ytringsfrihed genfindes op gennem den vestlige verdens forfatninger. I den franske Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder skrives der i paragraf 11: »Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver borger kan derfor frit tale, skrive og lade trykke«. USA har indføjet ytringsfriheden i forfatningens første tilføjelser i den såkaldte Bill of Rights, hvor ytringsfriheden er den først nævnte af i alt 10 rettigheder til borgerne. Belgien skrev det ind i deres forfatning i paragraf 18, og vi sikrede danskerne ytringsfrihed i Grundloven med paragraf 77.

Vi kan gøre listen meget længere og genfinde de samme grundlæggende værdier for den vestlige verdens frie, liberale samfund i forfatning fra land til land. Retssikkerhed, religionsfrihed og ret til at udøve sin religion frit, boligens ukrænkelighed og den private ejendomsret. Alt sammen er det vores værdimæssige grundlag for udvikling af Danmark, men vi deler det med stort set alle lande i Vesteuropa og i lige så høj grad med USA.

Det er værdier, rettigheder og personlige friheder, som måske lyder indlysende og selvfølgelige i dag. Det var langtfra sagen for mere end 200 år siden, da vore forfædre i USA og Europa kæmpede deres fælles lange kamp, delte de samme visioner og drømte de samme drømme om menneskets ukrænkelige rettigheder.

Selv om hvert land har fulgt sin egen vej i overensstemmelse med de nationale sædvaner og kulturer, så ligger det samme værdisæt og de samme tanker til grund for vores politiske udvikling. Det stikker dybere og er længerevarende end de til enhver tid værende trakasserier om konkrete politiske eller sociale problemer.

Vore lande har brug for hinanden økonomisk. I lyset af Marshall-hjælpen er der opbygget et intenst økonomisk fællesskab hen over Atlanten og mellem de europæiske lande. Vi sælger, køber, investerer, rejser og bor mere intensivt med hinanden end med nogen anden del af verden. Vore virksomheder er knyttet tæt sammen som investorer, handelspartnere og konkurrenter. Vore borgere placerer deres pensionsmidler, deres håb og drømme i virksomheder og fonde uafhængig af placering i forhold til Atlanten. Betydningen af det økonomiske samarbejde kan ikke overvurderes.

Men endnu vigtigere end det økonomiske fællesskab er det værdimæssige fællesskab.

Vi er som en broderflok, der nok ynder at skændes højlydt og heftigt med hinanden og søger at tydeliggøre forskellene mere intenst end andre og udefrakommende, men som omvendt instinktivt ved, at det er hos brødrene, at hjælpen er mest trofast, og at forståelsen for drømme og visioner er klarest.

Vores fælles værdier har sat standarden for internationale menneskerettigheder lige siden. Både FNs verdenserklæring om menneskerettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention bygger på de liberale principper, som blev grundlagt og udbredt i perioden fra 1776 til 1849.

Vi skal huske at minde os selv og hinanden om de mange bånd, der er knyttet omkring vore nationers opvækst og udvikling, og som vil holde os sammen, så længe vi selv husker at forny og forstærke båndene. Det vil vi fortsat have brug for de værdier, som i de seneste 200 år har bragt os frem til vores styrke og økonomiske velstand i dag, er de samme værdier, som skal bringe os endnu længere i de næste 200 år.