Y Viva España: Derfor kommer spanierne til at leve længere end alle andre

Hvis mådehold er vejen til et langt liv, kan spanierne godt gå hjem og lægge sig. De ryger langt mere end de fleste andre europæere, og de drikker næsten lige så meget alkohol om året som danskerne, hvilket er ikke så lidt.

Og når store dele af befolkningen åbenbart blæser højt og flot på de mest almindelige helbredsråd, hvordan i verden kan det så være, at spanierne, ifølge en prognose udarbejdet af University of Washington, i 2040 vil have henvist japanerne til andenpladsen som de længst levende mennesker på kloden?

Siden den monumentale undersøgelse blev offentliggjort, har den iberiske opskrift på rekordlangt liv været genstand for heftig og i mange tilfælde også vidtløftig debat.

Eksempelvis omfatter den britiske avis The Times' liste over mulige ingredienser bl.a. tapas, siesta, lange spadsereture, hyppige kaffepauser, mere og bedre sex samt den omstændighed, at det spanske sprog har flere og mere hyppigt anvendte ord for glæde, grin, fest og ballade.

Hvad er op og ned i junglen af fakta, fornemmelser og hispanofil mytedannelse? Berlingske har med hjælp fra Ignacio Rosell, der er ekspert i forebyggende medicin ved Universidad de Valladolid, identificeret fire hovedårsager til sejlivetheden.

Faktorer, som danskerne med en beskeden 29. plads på den globale levetidsranking i 2040 - og udsigt til at dø næsten tre år før spanierne - bør notere sig. Hvis de, vel at mærke, er parat til at tage det sure med det søde.

Middelhavsdiæt og civiliseret alkoholkultur

Dr. Christopher Murray, der står i spidsen for forskerholdet bag den amerikanske prognose, peger overfor The Guardian på kosten som den vigtigste årsag til spaniernes førsteplads.

Det overvejende flertal af dem er fortsat flasket op på den berømte mediterrane diæt med masser af grøntsager, frugt, bælgfrugt, nødder, fisk og skaldyr. Og selvom fastfood og færdigretter også har gjort deres indtog på den Iberiske Halvø, nyder spanierne fortsat godt af den traditionelle madkultur.

Ifølge Ignacio Rosell er den udbredte brug af olivenolie fremfor animalske eller mindre optimale vegetalske fedtstoffer afgørende vigtig som beskyttelse mod en af de helt store dræbere, hjertekarsygdommene. Det høje indtag af frugt er en anden af de centrale årsager.

»I Spanien består desserten ofte af et stykke frugt, hvilket har en dobbelt positiv effekt. Dels er frugten sund i sig selv, dels erstatter den mere sukkerholdige alternativer,« pointererer forebyggelseseksperten og fortsætter:

»Hvad angår alkohol, er det som udgangspunkt altid dårligt for helbredet at drikke. Men når det er sagt, handler det også om hvordan. Mens kun godt seks procent af spanierne erkender, at de drikker sig i hegnet en gang om måneden, gælder det næsten en tredjedel af danskerne.«

Godt vejr og gå-ben

Nordboer på besøg i Sydeuropa om vinteren opfører sig som solsikker. Som de langstilkede blomster på marken, flytter de sig rundt på fortovscaféerne for at suge så meget som muligt af middelhavslyset til sig.

Med god grund. Lys og lune temperaturer skaber velvære, hvilket er godt for helbredet - det fysiske såvel som det psykiske. Og for Ignacio Rosell er det sigende, at selvmordsraten i Danmark - trods vores »velkonsoliderede sociale niveau« - er klart højere end i Spanien.

Det er blot en af fordelene ved at leve i et land, hvor vejret de fleste steder - bortset fra sommerens hedebølger og enkelte koldfronter - er godt det meste af året.

Spanierne har således altid haft et bredt udvalg af årstidens friske afgrøder ved hånden, som vi i Danmark først i løbet af de seneste årtier har fået adgang til. En »ophobningseffekt«, der har indflydelse på levetiden.

Samtidig stimulerer godt vejr den fysiske aktivitet. Og selvom danskerne er flittigere på cyklen og i motionscentret, spadserer spanierne mere.

»Vi vælger i højere grad at gå rundt til vores ærinder og gøremål i hverdagen, fordi vejret inviterer til det,« forklarer Ignacio Rosell.

En vane, der især er udbredt i den ældre del af befolkningen.

Et elskeligt sundhedsvæsen

Sundhedssystemet er Spaniens i særklasse mest populære samfundsinstitution. Ikke færre end 95 pct. af spanierne erklærer sig ifølge en meningsmåling fra 2016 tilfredse med den offentlige lægehjælp.

Systemet rangerer da også, trods finans- og gældskrisens massive nedskæringer, blandt verdens mest effektive. Siden moderniseringen af det i 1980erne tog fart, har det bidraget til at forlænge spaniernes allerede på det tidspunkt lange levetid yderligere.

Samtidig arbejder de generelt højt motiverede ansatte på spanske hospitaler og lægecentre udfra en markant anderledes filosofi end i eksempelvis Danmark, pointerer Ignacio Rosell.

»Det danske system er kendt for en målsætning om at begrænse brugen af det. Hernede går folk til læge i tide og utide, også for meget vil nogle mene,« siger forebyggelseseksperten med henvisning til, at det stresser især familielægerne, og tilføjer:

»Men en mere hyppig helbredskontrol betyder givetvis, at flere problemer bliver opdaget og behandlet i tide.«

Det bliver i familien

Aktive mennesker med et bredt socialt netværk og gode familierelationer har en markant lavere dødelighed, og næsten 80 pct. af spanierne over 65 år erklærer sig godt eller meget godt tilfreds med den side af tilværelsen.

Ældre mennesker er således langt mere synlige i det offentlige rum end på nordligere breddegrader og ikke kun i samtale på parkernes bænke eller som babysittere for børnebørnene. De frekventerer også i stort tal de mange barer og caféer, der er spaniernes andet hjem.

»Samtidig har det uden tvivl en positiv effekt, at det ofte er familiemedlemmer, som står for pleje, når det er nødvendigt,« siger Ignacio Rosell.

Problemet er, tilføjer han, at det trods fremskridt i ligestillingen fortsat især er de spanske kvinder, som påtager sig opgaven. Af nød og pligtfølelse snarere end af lyst.

»Modsat i de nordiske lande er der kun beskeden hjælp at hente fra det offentlige, og så må familiens kvinder træde til, fordi der ganske enkelt ikke er nogen alternativer.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.