En svinsk eftertackling bagfra fører som regel til en ud af to reaktioner: Enten ruller den fældede spiller rundt i smerte for at fremprovokere et gult eller ligefrem rødt kort – eller også springer spilleren op for at konfrontere gerningsmanden.
Ifølge Premier Leagues nye coronavirusregelsæt skal spillerne i stedet vende ryggen til og gå væk. Det bliver lige så svært at vænne sig til som at holde op med at pille næse, men er blot én blandt en lang række udfordringer, når bolden fra lørdag igen begynder at rulle i Europas vigtigste ligaer.
Bundesligaen lægger for med lokalbraget mellem Borussia Dortmund og Schalke 04. Spaniens La Liga følger efter midt i juni. Og mens det endnu diskuteres, hvordan og hvornår britiske Premier League og italienske Serie A kan komme i gang igen, har Frankrig definitivt suspenderet denne sæsons Ligue 1.
Bayern Münchens topchef, Karl-Heinz Rummenigge, gnider sig i hænderne ved udsigten til, at den tyske »tyvstart« vil sikre Bundesligaen »milliarder af nye seere og gøre reklame både for vores fodbold og den tyske politik (over for pandemien, red.), der har gjort dette muligt«.
Men Borussia Dortmund-anfører Marco Reus' eftertænksomme betragtninger er givetvis langt mere repræsentative for såvel spilleres som fans' blandede følelser i forbindelse med fodboldens genkomst på betingelser, der er radikalt anderledes, end da turneringerne blev suspenderet for to måneder siden.
»Fodbold er vores job. Vi vil gerne i gang med at spille igen, og hvis vi kan være med til at underholde folk hjemme i dagligstuerne, vil jeg være tilfreds,« siger Marco Reus i et interview med den spanske avis El País og tilføjer:
»Men det betyder ikke, at vi er med til at normalisere en usikker situation. Tilskuerne vil hvert sekund være bevidste om, at vi ikke har besejret coronavirussen, og at vi ikke kan begynde at slække på forholdsreglerne.«
Vise ord, der ikke mindst gælder i fodboldens eget mikrokosmos. Her er et overblik over nogle af de udfordringer spillere, ledere og fans står over for.
Kan man holde afstand i en kontaktsport?
En Champions League-kamp i Milano mellem italienske Atalanta og spanske Valencia på det værst tænkelige tidspunkt midt i februar, var efter al sandsynlighed medvirkende til at få epidemien til at eskalere i begge de to hårdt ramte sydeuropæiske lande.
Såvel weekendens kampe i Bundesligaen som andre europæiske turneringer vil da også blive spillet uden en af fodboldens vigtige ingredienser: Tilskuere, der er fysisk til stede på lægterne.
Men hvad med risikoen for spillerne, når de tackler og mandsopdækker hinanden eller kæmper om at stå bedst placeret ved en dødboldsituation?
Jeg giver ikke en fuck for nationens moral, når folks liv er på spil.Danny Rose, engelsk landsholdsspiller
En undersøgelse fra Aarhus Universitet, der har kortlagt spillernes bevægelser i 14 superligakampe, viser, at de faktisk kun tilbringer ca. halvandet af kampens 90 minutter i nærkonktakt.
Lader de være med at omfavne hinanden ved scoring samt at spytte og snyde næse uafbrudt, som mange har for vane, er smitterisikoen stærkt begrænset. Samtidig bør spillerne klæde om og tage bad efter kampen hver for sig.
Den danske undersøgelse er af blandt andet den spanske ligaforeningsleder, Javier Tebas, blevet brugt som argument for at genoptage turneringerne. Men langtfra alle føler sig sikre.
Den engelske landsholdsspiller og Newcastle-back, Danny Rose, er en blandt flere stjerner, der har givet udtryk for sin skepsis i umisforståelige vendinger.
»Regeringen siger, at vi skal »bringe fodbolden tilbage«, fordi det vil booste nationens moral. Jeg giver ikke en fuck for nationens moral, når folks liv er på spil,« lyder det fra Rose.
Risiko for tsunami af skader
Smitterisikoen er naturligvis den største trussel for spillerne, men samtidig taler sandsynligheden for, at mange af dem bliver ofre for alvorlige skader.
Under den to måneder lange pause, som i mange tilfælde er blevet tilbragt i total karantæne, har det været svært for spillerne at holde formen ved lige.
»En af vores spillere har undervejs tilbragt 20 dage i træk på sit værelse uden at komme uden for en dør,« sukker Espanyols fysiske træner.
Samtidig står spillerne i en helt anden situation end efter den sædvanlige sommerpause. Mens kampene først på sæsonen ikke er knald eller fald, står der med få spillerunder tilbage vigtige point på spil fra første minut, når turneringerne genoptages.
Det kommer efter al sandsynlighed til at koste dyrt. Skrækeksemplet er fra den amerikanske fodboldliga NFL. Da turneringen efter en langvarig arbejdskonflikt i 2011 begyndte igen, sprængte ikke færre end 12 spillere deres akillessene i løbet af de første to uger.
Indflydelsesrige spillere som FC Barcelonas Gerard Piqué har appelleret om mere tid til at komme i form, inden La Liga begynder igen, men foreløbig uden held,
Hvad sker der, hvis epidemien igen tager fart?
Når fodboldlederne har travlt med at komme i gang igen, handler det om penge og om arbejdspladser. Alene i Spanien beskæftiger sporten 185.000 personer, og på verdensplan er der tale om millioner af job.
Klubbernes indtægter afhænger imidlertid i høj grad af, hvordan de klarer sig. Champions League-deltagelse kan betyde bingo på alle plader, mens nedrykning ofte er lig med økonomisk katastrofe.
Og i forhold til den ikke uvæsentlige side af sagen er usikkerheden enorm. For hvad sker der eksempelvis, hvis en smittekæde opstår i en af klubberne?
I Østrig, hvis liga begynder 2. juni, havde regeringen i første omgang krævet hele holdet suspenderet, hvis en spiller blev testet positiv. Men uden garanti for kontinuitet ville det være umuligt at afvikle en fair turnering, argumenterede klubberne med held.
Andre steder er konsekvenserne af positive test eller eventuelle nye »lockdowns« langtfra afklaret. Og i Frankrig truer suspenderingen af Ligue 1 med at føre til et retsligt efterspil.
Olympique Lyon vil ikke finde sig i at blive nægtet adgang til Champions League, fordi storklubben, da turneringen blev stoppet, befandt sig på en syvendeplads. Også Amiens er på vej med et sagsanlæg for at undgå nedrykning.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
