Verdens dyreste skilsmisse: Hvorfor London har vist sig som alt andet end et helle for de superrige

De superrige russere plejer at elsker London, og de plejer at elske det britiske retssystem for dets evne til at beskytte deres formuer af tvivlsom oprindelse. Men nu har også deres forbitrede ekskoner lært at mestre systemet.

Vladimir Potanin er Ruslands rigeste mand. Endnu. Når hans ekskone er færdig med ham ved de britiske domstole, kan der være skåret en betydelig milliardluns af hans værdier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergei Karpukhin/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det er syv år siden, Natalia Potanina blev skilt fra Ruslands rigeste mand. Han fik en yngre model, og hun fik 250 millioner kroner plus 50 millioner kroner årligt i hustrubidrag.

Nok til at købe en dyr lejlighed i London. Men ikke nok til at gøre hende tilfreds, og som en britisk dommer netop har afgjort: »Alting er relativt.«

Og nu har Natalia Potanina fået grønt lys til at åbne skilsmissesagen på ny ved de britiske domstole, hvor hun kræver at få 45 milliarder kroner eller præcis halvdelen af Vladimir Potanins formue. Og det drejer sig ikke kun om pengene, siger hun.

London har længe været et eksklusivt helle for de russiske oligarker, hvor de i ro og mag har kunnet vaske deres milliarder af tvivlsom oprindelse eller bruge dem på luksuslejligheder til deres koner, privatskoler til deres børn og juvelbesatte smykker til deres elskerinder.

De kalder det Londongrad eller Moscow on Thames, og selv det britiske retssystem har de lært at bruge til at beskytte deres egne formuer.

»Hvis du vil retsforfølge en fra indercirklen i Kreml, skal du nærmest have beviserne fra Kreml selv på, at de har begået noget kriminelt,« som den britiske forfatter til bogen »Moneyland«, Oliver Bullough, skriver i The Guardian.

Ekskonernes by

Men nu har også de russiske oligarkers koner – eller rettere ekskoner – lært at bruge systemet, og det eneste, det kræver for at få ført sin skilsmissesag ved de britiske domstole, er netop en lejlighed i London.

Først var det Tatiana Akhmedova, som i 2016 brugte de britiske domstole til at få tildelt 41,5 procent af sin mands formue, eller godt 3,5 milliarder kroner. Og for nylig vandt hun endnu en sag i Storbritannien – denne gang over sin søn, som blev dømt for at hjælpe sin far med at skjule nogle af de penge, han skyldte Tatiana.

Og nu får Natalia Potanina altså mulighed for at gøre hende kunsten efter og gå efter en af de dyreste skilsmisser i historien – kun overgået af Amazon-milliardæren Jeff Bezos'.

Gennem årene har hun forgæves forsøgt at hive flere penge ud af sin eksmand ved russiske, cypriotiske og amerikanske domstole, skriver BBC. I første omgang afslog en britisk dommer da også sagen og beskyldte ekskonen for »skilsmisseturisme«.

Men nu har en appeldomstol altså givet hende medhold og erklæret, at Natalia Potanina langtfra har fået sin del af den enorme formue, familien har oparbejdet i deres fælles liv.

Hvad hun i virkeligheden vil have

Da Natalia og Vladimir mødte hinanden, var de nemlig bare to fattige studerende. De boede i hendes forældres lejlighed.

Først efter Sovjetunionens sammenbrud tog karrieren fart for Vladimir Potanin, og i dag ejer han en af Ruslands største virksomheder, Norilsk Nickel.

De fik tre børn, to yachter og en række ejendomme rundt om i verden. Indtil det en dag var slut.

»Vi var gift i 30 år. Alt, hvad Vladimir Potanin har opnået og tjent som forretningsmand, alt, hvad han er kendt for, er sket i løbet af vores ægteskab. Men han tilbød mig aldrig noget,« siger Natalia Potanina i et interview med Business Insider.

Og det er i virkeligheden dét, hun er ude efter, siger hun: At hendes eksmand kommer hende i møde og indrømmer, at hun også har en andel i hans succes.

Dét og så måske nogle milliarder at leve for. For som dommer Eleanor King siger i sin kendelse:

»I betragtning af at hun stadig kun var 58 år gammel, da skilsmissen blev indgået, vil det beløb, hun modtog, ikke være i nærheden af at kunne opfylde hendes langsigtede behov i forhold til den livsstil, hun længe har været vant til.«