Verdens bedste kampvogne er på vej. Reaktionen fortæller alt om, hvad der er på spil

USA og Tyskland vil nu levere de kampvogne, som Ukraine med voksende desperation har bedt om i månedsvis. Men hvis nogen regner med, at det slutter her, vil de blive skuffet. Det er en markant eskalering af krigen mod Rusland. Og det sender krigen ind i en uforudsigelig ny fase.

Efter lang tids tøven har den tyske kansler, Olaf Scholz, nu besluttet at sende avancerede tyske Leopard-kampvogne til Ukraine. Valda Kalnina/EPA/Ritzau Scanpix

Den politiske kamp har virket som ekstremt kompliceret diplomati. Ukraine har krævet. Tyskland har tøvet. Polen har skubbet på, og USA har lagt pres på.

Men det ser allerede ud til at have været den lette del.