Det ukrainske præsidentvalg blev søndag temmelig surrealistisk, da en debat mellem de to kandidater endte med, at præsident Petro Porosjenko diskuterede Ukraines fremtid – med en tom talerstol.

Hans rival, komikeren Volodimir Zelenskij, havde allerede før mødet gjort det klart, at han ikke ville deltage, fordi der var uenighed om tidsplanen. Men præsidenten kæmper for at puste nyt liv i sin kampagne, og han bed derfor til bolle og angreb sin modstander for at være en useriøs, »virtuel kandidat.«