Juan José Sánchez er far til to piger, der begge lider af skizofreni. En daglig udfordring, der ikke præcis er blevet mindre, efter at coronavirussen har vendt op og ned på vores hverdag, skulle man tro.
Men efter godt en måneds nødretstilstand, der i et af Europas hårdest ramte lande omfatter strenge begrænsninger af bevægelsesfriheden, er den spanske familiefar overraskende fortrøstningsfuld.
»Det har vendt vores rutiner fuldstændig på hovedet, men for den ene af mine døtre har det faktisk været positivt,« siger Juan José Sánchez til El País og fortsætter:
»Hun tager flere initiativer, går selv ud og køber ind og er stolt over, at hun kan klare det. Det giver hende selvtillid.«
For Cristina, der lider af personlighedsforstyrrelser, er erfaringerne med karantænen mere blandede.
»Det er ikke let at være sammen med familien hele tiden, og jeg kan godt blive overvældet af det,« indrømmer hun i et interview med samme spanske avis og tilføjer:
»Men i det mindste har jeg mine ting her, og det passer mig sådan set fint at være spærret inde, for jeg lider af agorafobi (angst for åbne pladser. red.).«
Angst, depression og posttraumatisk stress
Dermed ikke være sagt, at karantæne er sundt og da slet ikke for folk, der som udgangspunkt har et godt mentalt helbred.
I pandemiens arnested, den kinesiske storby Wuhan, hvor karantænen først for nylig er blevet ophævet efter næsten tre måneder, melder psykologerne om voldsomme konsekvenser.
Den indledende fases panik og chok er blevet afløst af en serie mentale lidelser, der ifølge det videnskabelige tidsskrift The Lancets gennemgang af en række internationale undersøgelser kan fortsætte i adskillige år.
Samtidig er mængden af traumatiserede – i hvert fald i det store asiatiske land – enorm.
Da Chinese Psychology Society i februar samlede mentale helbredsdata om 18.000 kinesere, havde 42,6 pct. af dem symptomer på angstlidelser fremkaldt af epidemien. 16,6 pct. viste tegn på depression, og ca. 5.000 havde kurs mod posttraumatisk stress.
Overlevelsesinstinkt tager over
Det er frygt for at blive smittet, skyldfølelse over måske at have smittet andre, isolation og følelsen af mangel på kontrol, der fremprovokerer lidelserne. Men samtidig er en række andre faktorer på spil i en krisesituation som den nuværende.
Eksempelvis nødvendigheden af at fokusere og handle, både i forhold til sig selv og for at hjælpe andre. Og det kan være forklaringen på, at hovedparten af de psykisk syge, El País har været i kontakt med, klarer sig gennem karantænen uden problemer.
»Vores overlevelsesinstinkt kommer til at overskygge de normale psykiske problemer,« siger psykologen Fernando Egea til avisen.
En guide udgivet af det amerikanske National Center for PTSD i forbindelse med coronaviruskrisen formulerer det på denne måde:
»De fleste personer med allerede eksisterende mentale sygdomme klarer sig fint og kan ovenikøbet få det bedre stillet over for (epidemiens) udfordringer og andres behov for støtte og hjælp.«
Bryd isolationen
Det betyder naturligvis ikke, at man blot kan lade de psykisk syge passe sig selv. Kontakten med såvel behandlere som ligestillede er afgørende vigtig, understreger psykologer over for El País – også selv om terapien foregår via FaceTime, Skype eller Zoom.
Samtidig bør psykisk syge følge de samme forholdsregler for at modvirke karantænekuller eller det, der er være, som alle os andre:
Hold dig informeret, men sørg for at tage pauser fra såvel de traditionelle mediers massive dækning som debatterne på de sociale medier.
Følg forholdsreglerne, hvad angår hygiejne, men lad være med at vaske hænder hvert femte minut.
Hold kontakten med familie og venner via videokonference og telefon. Aftal evt. faste tidspunkter.
Spis og drik. Sov tilstrækkeligt. Få, så vidt muligt, motion. Sæt dig i solen, når den er fremme.
Deltag i arrangementer som koncerter via Facebook Live eller fra balkoner og altaner, når lejligheden byder sig.
Det sidste sker dagligt i Spanien. Når klokken er 20.00, træder folk ud på altaner og terrasser for at klappe af sundhedsarbejderne. Ofte efterfulgt af et par hit leveret af en nabo med et musikanlæg med store højttalere og med den klassiske popsang »Resistiré« (Jeg holder fast) som det foretrukne soundtrack.
Et indtil videre urokkeligt ritual, der selvfølgelig handler om at påskønne indsatsen på hospitalerne, men også om den befrielse, det er – i et par minutter – at være fælles om noget i det offentlige rum.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
