Budskabet har længet været krystalklart fra USAs præsident, Donald Trump: Tyskland svigter den fælles forsvarsindsats i NATO ved ikke at bruge flere penge på forsvaret. Få timer inden præsidenten natten mellem tirsdag og onsdag dansk tid skulle holde sin State of the Union-tale, tikkede der et brev ind i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles.
Det er imidlertid mere end usikkert, om brevet til NATO fra Tyskland vil stille præsidenten tilfreds. Til gengæld vil det føre til yderligere stridigheder i den forvejen splittede tyske regering.