Trods sjældne blodpropper: EUs vaccinegranskere anbefaler Johnson & Johnson-vaccine

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har nu færdiggjort sin undersøgelse af den amerikanske Johnson & Johnson-vaccine, og konklusionen er entydig: Medlemslande bør tage den effektive vaccine i brug, på trods af at modtagere i sjældne tilfælde kan udvikle blodpropper.

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen, Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har tirsdag færdiggjort sin undersøgelse af Johnson & Johnson-vaccinen, og opfordringen til sundhedsmyndighederne i EUs medlemslande er entydig:

Fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne, og man tilskynder derfor medlemslandene til at tage vaccinen i brug.

Ulemper er der dog, konkluderer EMA: I sjældne tilfælde kan vaccinen føre til blodpropper, ikke ulig dem som AstraZeneca-vaccinen ligeledes har vist sig at medføre i sjældne tilfælde.

Konkret anbefaler EMA, at en advarsel om risiko for blodpropper med lave blodplader bør listes som en mulig og sjælden bivirkning ved vaccinen.

EMA har baseret sin anbefaling på udrulningen af vaccinen i USA, hvor syv millioner personer foreløbig har fået vaccinen, og hvor der har været otte tilfælde, hvor modtagerne har udviklet blodpropper. I et enkelt tilfælde resulterede det i et dødsfald.

Fordelene ved Johnson & Johnsons covid-19-vaccine opvejer ulemperne, lyder det fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der anbefaler, at EU-landene tager vaccinen i brug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix.

»De undersøgte tilfælde er meget lig de sager, der optrådte med covid-19-vaccinen, udviklet af AstraZeneca,« skriver EMA i en meddelelse.

Agenturet oplyser videre, at alle tilfældene med blodpropper fandt sted hos personer, der er yngre end 60 år, og at størstedelen er kvinder. Derudover fandt den uønskede og alvorlige bivirkning i alle tilfælde sted i løbet af de tre første uger efter vaccinationen.

»Covid-19 er forbundet med risikoen for indlæggelser og død. Kombinationen af blodpropper og lave blodplader er meget sjældne,« skriver EMA og konkluderer, at fordelene opvejer ulemperne.

Det var Johnson & Johnson selv, der i samråd med de amerikanske myndigheder opfordrede de europæiske sundhedsmyndigheder til at undersøge vaccinen yderligere, inden man frigav den til brug i de europæiske lande.

Bolden hos Sundhedsstyrelsen

Det Europæiske Lægemiddelagentur konstaterer dog også, at brug af vaccinen bør vurderes i sammenhæng med den generelle status på epidemien såvel som øvrige vacciners tilgængelighed i medlemslandene.

Det var netop med henvisning til det lave smittetryk og de øvrige vacciners tilgængelighed, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen i fællesskab besluttede sig for permanent – indtil videre – at stoppe brugen af AstraZeneca.

I et interview med Berlingske, bragt i weekenden, pointerede Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, at man så med stor alvor på de bemeldte bivirkninger ved Johnson & Johnson-vaccinen, og at det havde gjort stort indtryk, at de amerikanske sundhedsmyndigheder midlertidigt suspenderede den.

Han siger i samme interview, at »det ikke er en kæmpe stor katastrofe, hvis vi ikke har den«, altså Johnson & Johnson-vaccinen.

Ifølge Sundhedsstyrelsens egne estimater vil et vaccineprogram uden AstraZeneca og Johnson & Johnson forsinke vaccinationsudrulningen med tre uger.

Foreløbig tyder det dog på, at de uønskede og alvorlige bivirkninger er endnu mere eksotiske og sjældne ved Johnson & Johnson-vaccinen end ved AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen estimerede i sidste uge, at det cirka var én ud af 40.000 modtagere af AstraZeneca-vaccinen, som udviklede de alvorlige blodpropper, der ikke bør forveksles med de ofte mere uskadelige blodpropper, p-piller eksempelvis kan udvikle. Hvis de amerikanske erfaringer står til troende, er det kun én ud af en million modtagere af Johnson & Johnson-vaccinen, der udvikler blodpropper.

Det hører dog med til historien, at tallet meget vel kan være underrapporteret i USA.

For Johnson & Johnson-vaccinen gælder det dog, at de forskellige kliniske fase 3-studier, der blev gennemført, inden vaccinen blev frigivet, ikke påviste en nævneværdig sammenhæng mellem medicinen og blodpropper. Eksempelvis modtog knap 300.000 sydafrikanere vaccinen, uden at nogen udviklede blodpropper.

Johnson & Johnson-vaccinen adskiller sig fra de øvrige vacciner ved kun at kræve ét stik, og den betegnes som en »ikkereplicerende viral vektorvaccine«. Den fungerer ved, at den træner kroppens immunforsvar til at angribe et særligt protein i coronavirussen.

Vaccinen fra Johnson & Johnson er den vaccine, de danske sundhedsmyndigheder har bestilt mest af, nemlig hele 8,2 millioner doser – altså mere end rigeligt til at vaccinere hele befolkningen.

Det står endnu ikke klart, hvornår de danske sundhedsmyndigheder vil tage endelig stilling til Johnson & Johnson-vaccinen, og om den skal tages i brug.