Theresa May mister sin stemme, regnen trommer ned, og der er en følelse af, at dette er hendes sidste politiske dage ...

Tirsdagen begyndte ellers så godt. Theresa May landede med nye Brexit-forsikringer, og måske var den hjemme. Men siden er det kun gået nedad, og sidst på eftermiddagen rumler London af rygter om premierministerens afgang og parlamentsvalg.

Theresa May talte tirsdag eftermiddag til en halvtom sal i det britiske parlament, og hendes stemme svigtede. I aften vil stemmerne også svigte hende, vurderer de politiske analytikere. PRU

Der er en følelse af Theresa Mays sidste dage over begivenhederne, konstaterer en af de førende britiske politiske journalister.

Hendes stemme svigter hende, mens hun taler i parlamentet, og hun lyder som en forkølet grusgrav. Mays egne partifæller gider ikke dukke op for at høre hende tale, og uden for står regnen ned i stænger. »Det føles som afslutningen,« som journalisten, Tom Newton Dunn, konstaterer.