Syrehovedernes »camino« endte blindt for Ryan: »Hans lunger var fyldt med skum«

Hver forsommer dukker unge fra hele Europa op for bevæbnet med barberblade at gå rov i markerne med verdens største legale produktion. Men den populære valmueturisme er dødsensfarlig.

Spanien er verdens største producent af opiumvalmuer til medicinalindustrien. Sikkerheden ved det enorme dyrkningsareal er dog langtfra i top, og det udnytter unge fra hele Europa. EPA/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Det virker så legende let og tilsyneladende risikofrit:

Man sniger sig ind i en af de vidtstrakte og dårligt bevogtede plantager. Et hurtigt snit med et skarpt barberblad og en smule tålmodighed, mens saften løber ud, og så er man klar til rejsens anden og indre del.

Prisen for det gratis »trip« kan dog være høj og i værste fald koste livet.

Hvert år i maj begynder varevogne og campervans at dukke op i området ved Toledo, fyldt med turister fra hele Europa og andre dele af Spanien.

Og de kommer ikke for at beundre renæssancekunstneren El Grecos mange værker i den midtspanske by. Eller, for den sags skyld, for at følge den skøre ridder Don Quijotes fodspor i det nærliggende La Mancha.

Det er »caminoen« gennem Tajo-floddalens valmueplantager, der tiltrækker de mange, hovedsagelig unge besøgende.

»De kommer vel vidende, at der her i provinsen bliver dyrket opiumvalmuer i stordrift, og de kommer med det ene formål at indtage stoffer,« siger Álvaro Gallardo, der er talsmand for Civilgarden i Toledo, til avisen El País.

En lukrativ forretning

Spanien er verdens største producent af morfin udvundet af Papaver somniferum, der på spansk har fået det poetiske navn »adormidora« – den, som luller i søvn.

113 ton blev det ifølge en rapport fra FN til i 2021. Langt foran andre storproducenter af det lindrende og bedøvende lægemiddel som Frankrig, Australien, Tyrkiet og Indien.

Virksomheden Alcaliber har siden 1986 haft monopol på dyrkning af opiumvalmuer i det sydeuropæiske land.

Alcaliber var ejet af ekskong Juan Carlos' gamle jagtkammerat, Juan Abelló, der også er Spaniens sjette rigeste mand, indtil han i 2018 solgte til investeringsfonden GHO for 69 millioner euro – godt 500 millioner kroner.

Der er med andre ord tale om en lukrativ forretning, der sagtens kan bære de minimale tab, valmueturisterne påfører virksomheden.

Dyrkning af opiumvalmuer til medicinalindustrien – her høstes der i Tjekkiet – er en lukrativ forretning. Josef Vostarek/AP/Ritzau Scanpix

Også fordi det ville være dyrt, hvis man effektivt skulle bevogte 11.000 hektarer fordelt på 528 ejendomme, hvis beliggenhed i princippet er hemmelig, men som ikke er svære at finde.

Så hvorfor ikke bare lade de unge syrehoveder give den gas med den selvudvundne opium, kunne man spørge?

»Det er ekstremt farligt«

Fordi det er livsfarligt og allerede har kostet flere dødsofre, advarer spanske sundhedseksperter.

De unge indtager stoffet på alle tænkelige måder. Nogle spiser det, andre drikker det som urtete. Man kan også, i bogstavelig forstand, stoppe det op i røven.

»På den måde undgår man at brække sig,« forklarer Ana, en 28-årig kvinde fra Barcelona, til El País.

Det siger sig selv, at det – uanset den valgte metode – er svært at dosere og kontrollere rusen. Læg dertil, at de unge ofte blander op med alkohol og cannabis.

Opiumvalmuer er uundværlige i medicinalindustrien. Men forsøger man selv at udvinde stoffer af blomsterkapslerne, kan det være livsfarligt. Udo Weitz/AP/Ritzau Scanpix

»Denne form for turisme er ekstremt farlig,« påpeger kemikeren Carlos García Caballero.

Sammen med kollegaen María Antonia Martínez har han i tidsskiftet Revista Española de Medicina Legal beskrevet, hvor galt det kan gå: Historien om Ryan.

Den 20-årige irer var i juni 2019 på opiumsferie i Toledo med en kammerat. Efter at have tappet et par valmuer, indtog de det udvundne stof. Allerede et par timer senere havde Ryan svært ved at trække vejret.

Dagen efter blev han indlagt på et lokalt hospital, hvor han kort efter døde af »en letal opiumsforgiftning«.

»Obduktionen afslørede, at hans lunger var fyldt med skum,« forklarer Caballero og Martínez i deres artikel.

Kun et spørgsmål om tid

Ryan er det andet kendte dødsoffer, efter at en 32-årig italiener mistede livet på samme måde i 2009.

Overdoser forekommer jævnligt, og det er kun et spørgsmål om tid, før valmueturismen kræver nye ofre, advarer de to kemikere.

Foreløbig er der ingen, som rigtig hører efter.

Alcaliber har ikke svaret på El País' spørgsmål om, hvad virksomheden vil gøre ved den åbenlyst svigtende sikkerhed ved plantagerne.

Heller ikke Civilgarden har, forstår man på talsmand Álvaro Gallardo, tænkt sig at optrappe en indsats, der begrænser sig til sporadisk pågribelse af de mest ihærdige opiumstappere.

Og de unge selv kan hverken se problemet eller risikoen.

»Vi er jo bare tre venner fra Frankrig, der ligesom mange andre fra europæiske lande er kommet for at høste lidt valmuer,« siger Justin nonchalant, som var han på vej ud for plukke kantareller.

En udflugt, som i de fleste tilfælde ender godt med en sød og hjemmelavet rus. Men ikke alle vender altså tilbage fra Toledo-provinsens »valmue-camino«.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa