Svenske Afghanistan-veteraner returnerede deres medaljer i protest. Nu kan Sverige tvinges til at åbne dørene for afghanere

Den svenske regering har hidtil nægtet at hente lokale Afghanistan-ansatte til Sverige. »Vi kan jo ikke hente 10.000 afghanere til Sverige«, har det blandt andet lydt fra regeringen. Nu tvinger hårdt pres den svenske regering til at åbne dørene. Norge har tidligere hentet Afghanske tolke til landet, men nu kræver flere partier, at andre tidligere hjælpere også skal hentes til landet.

En Taleban-kriger poserer onsdag med lokale i byen Pul-e-Khumri. Byen ligger 200 kilometer nord for hovedstaden Kabul og er netop blevet erobret af Taleban. Nu frygter tidligere tolke og hjælpere for de udenlandske styrker, at Taleban vil hævne sig på dem, i takt med at de erobrer stadig større dele af Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven (S), kan se frem til at modtage en række medaljer med posten en af dagene.

Ikke fordi nogen mener, at han har gjort sig fortjent til en medalje, snarere tværtimod.

For en række tidligere svenske udsendte soldater i Afghanistan er oprørte over Löfven og hans regerings nej til at hjælpe de tolke og lokale medarbejdere, som i op mod 20 år hjalp svenske soldater under krigen i Afghanistan.

Det får nu flere svenske Afghanistan-veteraner til at returnere de medaljer de modtog for deres indsats i landet, og medaljerne returneres direkte til statsministerens kontor i Stockholm.

»Jeg ønsker, at Sverige skal tage et humanitær og sikkerhedspolitisk lederskab. Disse tolke har påtaget sig en stor risiko for Sverige, ved at arbejde for svenske interesser i området. Det arbejde, de har ydet, gør, at der nu er trusler mod deres familier,« siger veteranen Tommy Wahlman til SVT.

Dermed tager en gammel diskussion om, hvad man som land skal gøre for sikkerheden for tidligere lokale tolke og medarbejdere, ny fart.

Også i Danmark buldrer diskussionen afsted, og det står klart, at den svenske regering har mindst ligeså svært som deres danske kolleger med at finde et svar på, hvad der kan løse udfordringen.

Sverige har siddet på hænderne

I 2014 besluttede Sverige, at man ville åbne for at hente tolke, som havde været direkte ansat af Sverige til landet. Siden er et mindre antal, 23 tidligere tolke samt deres familier, ankommet til vores skandinaviske naboer. Men de seneste år er enhver snak om at åbne for at andre lokale ansatte skal kunne komme til Sverige, blevet overhørt af den svenske regering.

Sverige og svensk militær har været aktive i Afghanistan i omkring 20 år. Den svenske justitsminister, Morgan Johansson (S) vurderer, at op mod 10.000 afghanere i den periode har arbejdet for eller på anden måde hjulpet de svenske tropper. Nu kræver flere svenske politikere, at mange af disse afghanere skal hjælpes til Sverige. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND/AFP/Ritzau Scanpix.

Det er mindre end to dage siden, at den svenske justitsminister, Morgan Johansson, bombastisk slog fast, at det ikke var en option, at man kunne hjælpe alle, der havde arbejdet for Sverige i Afghanistan.

Det skete i et skriftligt svar på en række spørgsmål, som SVT.se havde sendt efter det store borgerlige svenske parti, Moderaterna, havde krævet, at Sverige skulle give for eksempel tolke og lokaltansatte fortrinsret til asyl, når der skulle hentes kvoteflygtninge til Sverige.

»Det vil dreje sig om tusinder – måske 10.000 personer. Moderaterne kræver, at samtlige afghanere, som har arbejdet for Sverige i løbet af de 20 år, skal tilbydes beskyttelse i Sverige inklusiv deres familier. Det vil ikke være rimeligt. Vi kan ikke fylde vore pladser til kvoteflygtninge med afghanere, som har arbejdet for Sverige,« skrev Morgan Johansson tirsdag i et skriftligt svar til SVT.

Men uanset, hvor kontant ministerens svar var, så tog det ikke mange timer, før han måtte vende på hælen og åbne døren på klem for de afghanske tolke og ansatte.

Presset fra Moderaterne og fra blandt andet soldaterkredse fik pludseligt justitsminister Morgan Johansson til at love, at man nu vil se på muligheden for at hjælpe tolke og andre, der har arbejdet direkte for Sverige i Afghanistan.

»Forsvaret og Migrationsverket arbejder sammen for at forsøge at identificere personer, som kan få mulighed for at bosætte sig i Sverige. Det undersøges om flere bør få beskyttelse i Sverige,« lyder det nu i et skriftligt svar fra Morgan Johansson.

Norge lukker i

Norge anbefalede tidligere på måneden, at alle nordmænd i Afghanistan skulle forlade landet hurtigst muligt.

Det handlede om sikkerhed – eller mangel på samme – da Taleban erobrer flere og flere byer i takt med, at de udenlandske styrker forlader landet.

De sidste danske tropper har allerede forladt Afghanistan. På billedet ses et gadeskilt ved det tidligere danske forsyningscenter på Kandahar Airfield. Som man kan se, så var fjenden, talebanerne, aktive, uanset hvor man bevægede sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Brøndum.

Kort inden stoppede de norske myndigheder med at forsøge at tilbagesende afghanske asylansøgere. Igen med sikkerhedssituationen i landet som begrundelse.

Men når det gælder, hvad der skal ske med tidligere ansatte på for eksempel Norges ambassade i Kabul og lokale, der har arbejdet for de norske styrker i Afghanistan, er svaret foreløbig ikkeeksisterende.

Selvom blandt andet norske politikere og en tidligere norsk hærchef kæmper for, at tidligere lokalt ansatte skal hentes til Norge fra Afghanistan, så har svaret indtil videre været et klokkeklart nej regeringen.

Statssekretær Hilde Barstad, som er nummer to i det norske udenrigsministerium, slår fast, at man har givet opholdstilladelse til flere tidligere ansatte, som arbejdede for det norske militær i Afghanistan, og at der ikke er planer om at genvurdere ansøgninger fra afghanere, der har fået et nej til en opholdstilladelse.

Peter Suppli Benson er nordisk korrespondent på Berlingske.