Svensk coronageneral: »Det er farligt at tro, at en ansigtsmaske kan løse vores problem«

Anders Tegnell, svensk statsepidemiolog, tror ikke på mundbind som løsningen på den voksende coronaudbredelse. Afstand er meget vigtigere – vi har ikke beviser for, at mundbind faktisk virker, siger han.

 
Sundhedsstyrelsen har anbefalet af bruge mundbind i visse situationer nu. Flere studier viser, at det har en effekt. Video: Reuters/Ritzau Scanpix, redigering: Ida Meesenburg og Mathilde Oda Jørgensen Fold sammen
Læs mere

I Aarhus skal indbyggerne de næste tre uger benytte mundbind, når de kører i bus eller tog.

Men blandt eksperter er der stor uenighed om effekten af mundbind, og nu blander en af coronaepidemiens mest omdiskuterede hovedpersoner, den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell, sig for alvor i diskussionen.

»Det er farligt at tro, at mundbind løser vores problemer«, siger Anders Tegnell til den tyske avis Bild.

Anders Tegnell slår fast, at man i Sverige fortsat venter på fakta – altså dokumenteret effekt – ved at bruge mundbind, før man vil ændre på de svenske anvisninger under coronaepidemien, som altså ikke omfatter brug af mundbind som et middel til at holde smitteudbredelsen nede.

Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, er stærkt skeptisk omkring brugen af mundbind. Han efterlyser entydige forskningsresultater omkring effekten af brugen af mundbind, før han i givet fald vil anbefale at bruge masker. De kan få nogle til at slappe af og ikke overholde de andre anvisninger, lyder det blandt andet fra den svenske coronaekspert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix.

Pligt

»Lande som Belgien og Spanien har fået deres befolkninger til at benytte mundbind. Alligevel stiger smittetallene,« siger Anders Tegnell som et argument for, hvorfor brugen af mundbind ikke er noget, som de svenske myndigheder opfordrer til.

»Effekten af at bruge masker er underlig beskeden. Det undrer mig, at vi ikke har flere og bedre forskningsstudier, der viser, hvilken effekt brugen af masker har,« siger Anders Tegnell til Bild.

I en række lande, blandt andet Tyskland, Belgien og Sverige, har det i perioder været obligatorisk at benytte mundbind i eksempelvis den offentlige trafik. I Asien har det længe, også før coronakrisen, været normalt at se borgere med mundbind for ansigtet, når de bevægede sig rundt i gaderne.

Passagerer med mundbind i offentlig transport i Aarhus, mandag 10. august 2020. Krav om mundbind blev indført fredag 7. august 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Problemet er, at der foreløbigt ikke findes forskning, som endegyldigt slår fast, at mundbind virker mod coronavirussen.

I Sverige og Danmark har myndighederne hidtil holdt sig fra at anbefale brugen af masker. Nu har situationen i Aarhus, hvor antallet af coronasmittede er vokset voldsomt på få dage, fået myndighederne til at anbefale brugen i blandt andet busser og tog.

Men ifølge Anders Tegnell, så kan brugen af masker have den modsatte effekt, end den man håbede på at få. Han frygter, at brugerne vil slappe mere af og ikke overholde for eksempel afstandsanbefalingerne, hvilket han mener er de vigtigste i forhold til at holde smitteudbredelsen nede.