Àlex Garrido var fuld. Meget fuld. Det var sådan set ikke, fordi der var bøvl med ham. Han var ikke aggressiv eller larmende, men havde blot – tilsyneladende – væltet sit glas og sad og ludede i en af strandbarens lave sofaer, mens et par udsmidere forsøgte at stable ham på benene.
Sådan går det let, når man skyller for mange mojito-drinks ned på en stegvarm spansk sommerdag. Og ingen ville formentlig have taget notits af det pinlige optrin, hvis det ikke var, fordi Garrido er borgmester i den lille catalanske by Manlleu. Og fordi episoden blev filmet med en mobiltelefon.
Både brandert og tømmermænd var forlængst overstået, da optagelsen i sidste uge begyndte at cirkulere på Twitter ledsaget af hånlige kommentarer. Og kort efter tog Garrido konsekvensen af »spritstormen« – om man så må sige.
I et åbent brev til borgerne i Manlleu, der ligger en times kørsel nord for Barcelona, erkendte borgmesteren sin »totalt upassende opførsel, i særdeleshed på baggrund af den kritiske situation, som vores by og vores land befinder sig i«.
Når Àlex Garrido derfor havde besluttet at træde tilbage, var det netop for, at ingen skulle bruge hans fuldskab som undskyldning for at kritisere de kommunale myndigheders kamp mod coronaviruspandemien, lod borgmesteren forstå.
Borgere nægter at acceptere afgang
Her kunne historien være endt med endnu en ødelagt politisk karriere, efter at de sociale mediers folkedomstol havde afsagt dom over et øjebliks tåbelig men – i dette tilfælde – hverken ulovlig eller umoralsk opførsel.
Men borgerne i Manlleu, der har godt 20.000 indbyggere, ville det anderledes. I hvert fald en stor del af dem.
Ingen og da slet ikke en flok hovedsagelig spansksindede Twitter-profiler – Garrido er valgt for separatistpartiet Esquerra Republicana de Catalunya – skulle komme og mobbe deres borgmester til at opgive posten.
Mandag fyldte en demonstration store dele af byens centrale plads for at vise borgmesteren solidaritet og samtidig presse ham til at omgøre sin beslutning. En opfordring, der blev gentaget af en række catalanske meningsdannere.
Lokalpolitikeren, der også er romanforfatter, lovede da også i en (takke)tale til sine støtter i forlængelse af demonstrationen, at han vil genoverveje sin situation.
»Pas nu på med likøren«
Men det bliver i ophøjet ro som gæst på Montserrat-klosterets refugium, hvor Garrido samtidig vil bruge nogle dage på at skrive om de sociale mediers rolle og indflydelse i det 21. århundredes offentlige meningsdannelse.
En beslutning, som ikke netop bidrager til at afdramatisere situationen, og som da også har udløst en ny portion drilleri i medierne, men denne gang i en mere gemytlig tone.
Debattøren Joaquín Luna advarer eksempelvis mod en likør fremstillet af urter indsamlet omkring klosteret på Cataloniens hellige bjerg.
»Jeg håber, at (borgmesteren, red.) finder fire velvalgte ord til at afslutte denne affære, men han gør klogt i at holde sig fra »Aromas de Montserrat«, der, selv om det er en patriotisk og symbolladet drik, kan være temmelig forræderisk,« skriver Luna i La Vanguardia.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa