»Hvordan kommer jeg bedst til Mallorca i påsken?« forhørte en kollega sig forleden i korrespondenternes WhatsApp-gruppe.
Et åndssvagt spørgsmål under normale omstændigheder. Der er så godt som luftbro på den 45 minutter lange rute mellem Barcelona og Palma. Samt en række daglige afgange med hurtigfærger, som klarer turen på godt tre timer.
Men omstændighederne er ikke normale, og rådet til kollegaen lød, at den letteste vej fra det spanske fastland til ferieøen p.t. går via en mellemlanding i Berlin, Frankfurt eller München.
Hvordan i alverden hænger det sammen?
Det har spanierne også svært ved at forstå, og såvel almindelige borgere som oppositionspolitikere er rasende over de »ekstremt selvmodsigende« covid-19-rejseregler i forbindelse med den tilstundende højtid.
Paradoksale regler
Brændt barn skyer som bekendt ilden. Og efter at spanierne fik lov at rejse relativt frit til jul og nytår, hvilket udløste en voldsom tredje bølge af pandemien, der først nu er ved at være under kontrol, skal hverken centralregeringen eller de regionale myndigheder nyde noget af en gentagelse.
De i forvejen omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden bliver derfor strammet yderligere i påskedagene, hvor al trafik mellem Spaniens forskellige regioner er forbudt.
Så langt, så godt. Problemerne – og vreden – opstår, fordi EU-borgere frit kan rejse ind i landet, hvis blot de fremviser en pcr-test foretaget inden for de foregående tre døgn.
Sådan har det ret beset været siden efteråret, da de nugældende regler blev indført i forlængelse af første bølges totale nedlukning af EUs indre grænser.
Men den paradoksale og – ifølge mange – urimelige situation er først blevet tydelig, efter at Tyskland forleden fjernede De Baleariske Øer fra sin liste over særlige risikoområder.
Det fik, som Berlingske tidligere har beskrevet, mange tyskere til straks at booke en påskerejse til Mallorca. De er nu begyndt at dukke op på ferieøen, mens spanierne ser frustrerede til.
Smutvejen til Middelhavet
Der findes imidlertid et smuthul i reglerne, hvis man som eksempelvis madrilener nægter at give afkald på ferie ved Middelhavet: Ligesom EU-borgere frit kan rejse ind, har spanierne lov til at rejse ud for herefter at vende tilbage igen – og ikke nødvendigvis til den samme destination.
Twitter flyder i disse dage over med vittige forslag til, hvordan man kan redde påskeferien ved at give sig ud for at være nordeuropæisk turist.
Det kræver mere tålmodighed og et væsentligt højere rejsebudget, men kan sagtens lade sig gøre ifølge radiostationen Cadena SER, der har undersøgt mulighederne for mandag den 29. marts at rejse fra Madrid til den spanske middelhavskysts to store byer.
Barcelona: Den sikreste og billigste vej går via en mellemlanding i Berlin. Det koster 120 euro og tager 16 timer. Via Paris kan turen gøres lidt hurtigere (ti timer), men er til gengæld dyrere (169 euro), og reglerne er mere uklare. Normalt koster en flyvetur mellem Spaniens to største byer lidt under 50 euro og tager en time og 20 minutter.
Valencia: Her er en mellemlanding i Paris både billigst (175 euro) og hurtigst (otte timer). Den sikre vej går igen via Berlin – pris 246 euro og varighed 17 timer. En »normal« hurtigtogbillet koster 43,60 euro, og turen varer en time og 42 minutter.
Som at tisse i bukserne i frostvejr
Ikke blot oppositionen, men også Europa-Kommissionen advarer mod forskelsbehandlingen af udenlandske og hjemlige turister. Men den spanske regering står fast med henvisning til EUs anbefaling om at holde grænserne åbne.
Ifølge kilder i turistbranchen, som Cadena SER har talt med, er reglerne samtidig et desperat forsøg på at skabe blot en smule omsætning i en økonomisk sektor, der normalt står for 12-15 procent af Spaniens BNP.
Men strategien kan meget vel vise sig at være lige så uhensigtsmæssig som at tisse i bukserne i frostvejr for at holde varmen, advarer de.
For det første forventer såvel hotelejere som restauratører en omsætning, der ligger på blot 20 procent af det normale for påskedagene. De tyske besøgende på Mallorca og de unge franskmænd, som tager på partyturisme i Madrid og Barcelona, forslår med andre ord som en skrædder i helvede.
For det andet, og mere alvorligt, kan smutvejen til at omgå begrænsningerne i bevægelsesfriheden, hvis den bliver populær blandt spanierne, underminere bestræbelserne på at undgå en truende fjerde bølge af pandemien.
En risiko, der ikke blot udgør et sundhedsmæssigt, men også økonomisk skrækscenarium. Går Spaniens turistindustri glip af endnu en sommersæson, kan det gå helt, helt galt.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
