Intet sted i Europa er coronavirus mere udbredt end i Spanien. I hvert fald ifølge de officielle statistikker, der p.t. har registreret 172.541 tilfælde, og trods en månedlang karantæne falder antallet af nye smittede kun langsomt.
Er det på den baggrund forsvarligt som et af de første europæiske lande at slække på forholdsreglerne? Og hvorfor begynder man med fabrikker og byggeri, mens børnene – modsat i Danmark – fortsat er spærret inde på ubestemt tid?
Spørgsmålene er mange og usikkerheden monumental, efter at tusindvis af spaniere de seneste dage er vendt tilbage til arbejdet som led i en gradvis genåbning. Både blandt eksperter og almindelige mennesker.
»Hvorfor fanden vi skal tilbage på en arbejdsplads, hvor det er umuligt at holde afstand! Jeg håber virkelig, at alle har masker på, ellers er vi på skideren,« raser Rafael Antúnez, da El País taler med ham på vej til en byggeplads i Madrid.
Den 53-årige svejser er langtfra alene om at give klart udtryk for sin nervøsitet.
Også Paloma, der arbejder som barnepige, føler sig utryg.
»Jeg bor sammen med min far, der tilhører en risikogruppe, og jeg er bange for at blive smittet,« siger hun.
Ingen facitliste
For at begrænse smittefaren i metroer og busser har myndighederne uddelt godt ti millioner mundbind ved udvalgte stationer og stoppesteder.
Står man på et andet sted, er det uden beskyttelse, og mange har tilsyneladende valgt at tage bilen eller andre og mindre risikable transportmidler.
I hvert fald kunne metroselskabet i Barcelona tirsdag morgen melde om seks procent færre passagerer end før det totale lockdown trådte i kraft for to uger siden. Sammenlignet med første arbejdsdag efter påske i 2019 er trafikken faldet med hele 82 procent.
Under alle omstændigheder er der – hævder regeringen som svar på kritik fra både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer – reelt tale om en relativt begrænset genåbning.
»Da vi for en måned siden indførte de første karantæneregler, faldt mobiliteten med 70 procent. Det totale lockdown bidrager kun med ti procent. Så vi går altså ikke fra den ene yderlighed til den anden,« siger epidemiologen Toni Trilla, der er medlem af regeringens ekspertgruppe, til El País.
Toni Trilla indrømmer dog samtidig:
»Ingen ved, om det ville have en enorm positiv virkning, hvis vi ventede fem dage, eller om den økonomiske effekt er vigtigere. Der er ingen facitliste.«
3,5 mio. er sendt hjem
Blandt andre, uafhængige eksperter er meningerne delte, og enkelte kritiserer åbenlyst genåbningen som forhastet.
Også sundhedarbejdernes faglige organisationer havde foretrukket at vente og se tiden an. De frygter en ny bølge af smittede, netop som de seneste ugers enorme pres på hospitalerne begynder at tage en smule af.
På coronakrisens økonomiske front begynder det imidlertid for alvor at brænde på.
Ifølge en prognose fra den internationale valutafond, IMF, offentliggjort tirsdag vil Spaniens bruttonationalprodukt skrumpe med otte procent i 2020, mens ledigheden vil stige til 21 procent.
Næsten en million arbejdspladser er allerede forsvundet i løbet af marts. Samtidig er 3,5 millioner sendt midlertidigt hjem, og de enorme udgifter til understøttelse presser den slunkne spanske statskasse til det yderste.
Det er, selv om ingen siger det ligeud, formentlig hovedargumentet bag regeringens beslutning. Men der er også et andet og sundhedsmæssigt.
Ingen udsigt frihed for børn
Som blandt andre infektionssygdomseksperten Benito Almirante har påpeget, er epidemien måske nok bremset op. Men Spanien har den seneste uges tid ikke desto mindre dagligt registreret omkring 4.000 nye tilfælde.
Børnene er vigtige smittebærere, og derfor er vi nødt til at holde fast i forholdsreglerne.Salvador Illa, sundhedsminister
Hvor kommer de fra, når aktiviteten i det offentlige rum nu i en måned har været stærkt begrænset? Måske går familierne rundt og smitter hinanden derhjemme, mens de overholder karantænen.
Samtidig er det generelt en belastning for både det fysiske og psykiske helbred at være spærret inde så længe, og Benito Almirante er ikke mindst bekymret for børnene og landets unge.
Så meget desto mere grund kunne der være til at følge Danmarks eksempel og genåbne skolerne som led i den nye fase. Eller i det mindste, som i Italien, at slække på det totale udgangsforbud for de mindste.
Der er da heller intet, regeringen hellere ville, forsikrede sundhedsminister Salvador Illa på et pressemøde mandag.
»Der bliver bragt store ofre i familierne, men børnene er ifølge den information, vi har til rådighed, vigtige smittebærere, og derfor er vi nødt til at holde fast i forholdsreglerne.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
