Beskeden virkede på én gang desperat og fuld af koldblodig dødsforagt.
Kort forinden, tidligt fredag, var russiske tanks begyndt at rulle ind i Kievs nordlige forstæder, og via sociale netværk bad det ukrainske forsvarsministerium lokale beboere informere om troppebevægelserne.
»Vi opfordrer samtidig borgerne til at fabrikere brandbomber og neutralisere fjenden,« lød det videre i beskeden. Slaget om Kiev var gået i gang, og det stod klart, at det ville blive en ulige, men også indædt kamp.
Berlingskes globale korrespondent, Simon Kruse, havde fredag formiddag mulighed for at køre en tur rundt i den ukrainske hovedstad, og han oplevede en by domineret af undergangsscener.
»Uden for centrum bevægede alle sig i samme retning. Folk med rygsække, rullekufferter og katte i transportkasser var alle på vej mod syd og vest. Hvilket er væk fra kampene,« fortæller han og tilføjer:
»Det var en by, som var ved at blive tømt for normalitet, og hvor kun soldater, hjemmeværnsfolk og rekrutter mobiliseret de seneste dage blev tilbage.«
Folk, der for mange vedkommende har meldt sig frivilligt og er blevet bevæbnet over hals og hoved med tusindvis af våben.
Og folk, som udmærket godt ved, at de er oppe mod en af verdens stærkeste militære magter.
»Men når man taler med dem, er der også en fandenivoldskhed. En bevidsthed om, at de bliver nødt til at tro på det,« siger Simon Kruse.
»Jeg skal nok prøve at få krigen til at passe«
Ifølge amerikanske efterretningskilder, som tv-stationen CNN har talt med, har USA under hele krisen været bekymret for, at Kiev i tilfælde af krig kunne falde på meget kort tid.
Kilderne vurderer imidlertid, at de russiske invasionsstyrker i løbet af fredagen har mødt større modstand, end de havde regnet med.
Artiklen fortsætter under grafikken.
I april 2014 erklærede separatister, at de to ukrainske regioner fremover skulle være kendt som de uafhængige "Folkerepublikker" Donetsk og Luhansk.
Kort efter brød krigen ud i Østukraine mellem den ukrainske hær og de russiskstøttede separatister. bølgede frem og tilbage. Men siden 2015 har den stort set ikke rykket sig.
Omkring 14.000 soldater og civile er døde i den snart otte år lange krig, der stadig blusser op med jævne mellemrum.
Vestlige efterretningskilder vurderer, at Rusland de seneste år i hemmelighed har haft op til 30.000 russiske soldater udstationeret i udbryderrepublikkerne.
Mandag anerkendt Rusland formelt de to udbryderrepublikker som og banet vejen for officielt at oprette russiske militærbaser i Østukraine.
Frygten har indtil nu været, at de to "Folkerepublikker" ville få hjælp af Rusland til at erobre mere ukrainsk land. Og i dag, torsdag, synes det nu at være realiteten.
Præsident Vladimir Putin annoncerede i en uventet tale torsdag morgen, at Rusland har sat en »militær operation« i gang i Donbas i det østlige Ukraine.
Siden er mere end 30 steder i ikke kun Østukraine, men i flere dele af landet, blevet ramt af angreb. Flere er blevet meldt dræbt. Krigen er begyndt.
Dagen igennem rapporterede journalister udsendt af vestlige medier om kampe forskellige steder i byen. Hen på eftermiddagen hævdede Rusland at have erobret kontrollen med den vigtige Hostomel-lufthavn.
Der blev også rapporteret om skyderier i de centrale kvarterer, hvor regeringsbygningerne ligger.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, måtte således udeblive fra et telefonmøde med den italienske premierminister på grund af sikkerhedssituationen, og som han senere bemærkede sarkastisk på Twitter:
»Der var hårde kampe. Folk døde. Men næste gang skal jeg nok prøve at få krigen til at passe, så jeg kan tale med Mario Draghi på det aftalte tidspunkt.«
Zelenskyj er i det hele taget ikke imponeret af Vesten og i særdeleshed ikke af de europæiske ledere, som han flere gange har opfordret til at udvise større handlekraft.
»Vi er blevet ladt alene tilbage i forsvaret af vores stat. Hvem kæmper med os? Jeg kan ikke se nogen. Alle er bange,« sagde præsidenten i en tv-tale og tilføjede:
»Fjenden har besluttet at ødelægge Ukraine politisk ved at sætte statslederen ud af spillet. Jeg er blevet udpeget som deres mål nr. 1.«
Russernes strategi
Skulle Zelenskyj blive elimineret eller blot taget til fange, vil det efter al sandsynlighed være ensbetydende med Kievs fald.
Og hvad vil det betyde for konfliktens videre forløb, hvis russerne bemægtiger sig kontrollen med hovedstaden?
»Det vil være et kæmpe slag for moralen – også for folk i andre byer. Hvis der eksempelvis kommer en overgangsregering op til et valg, vil der opstå tvivl om, hvad man kæmper for,« vurderer Simon Kruse og tilføjer:
»Jeg ved ikke, om det ville stoppe krigen, men det er klart, at russernes strategi er at hugge hovedet af modstanderen og så håbe på, at kroppen dør.«
Men det kan også ske, at kroppen mod alle odds lever videre.
Og USA bør allerede nu forberede sig på at bevæbne en eventuel ukrainsk modstandsbevægelse, mener det demokratiske kongresmedlem Rubén Gallego.
»Hvis den ukrainske hær, som vi kender den, ikke længere er en troværdig samarbejdspartner, må vi i stedet støtte partisaner og modstandsfolks kamp mod Rusland,« siger han til CNN.
Forbereder sig på guerillakrig
Et Ukraine, der på papiret er kontrolleret af Rusland – men reelt befinder sig i en kronisk borgerkrigslignende tilstand – er på ingen måde urealistisk at forestille sig.
»Jeg har set rigtig mange hjemmeværnsfolk de seneste dage, som gik rundt og tjekkede bygninger og hustage og forberedte sig på byguerillakrig,« fortæller Simon Kruse og minder om, at der er blevet uddelt 10.000 automatvåben alene i Kiev.
»Det er skræmmende, hvad der kan komme bagefter Ruslands sandsynlige militære sejr. Dels i form af flygtningestrømme, dels i form af et raseri hos de tilbageværende, som vil være utrolig svært at stampe ud,« tilføjer han.
En anden mulighed er, at Vladimir Putin og det russiske regime besinder sig og sætter sig til forhandlingsbordet, sådan som også den kinesiske leder, Xi Jinping, nu opfordrer til.
Regeringen i Kiev tilbød fredag, at Ukraine dropper sine tilnærmelser til Vesten og bliver et neutral land, sådan som Putin tidligere har givet udtryk for, at han ønsker.
»En bande af narkomaner og nynazister«
Skiftende og indbyrdes modstridende meldinger fra Kreml gjorde det imidlertid svært at vurdere, om den russiske forhandlingsvilje er til stede.
En opfordring fra Putin til det ukrainske militær om at vælte landets politiske ledere, tyder ikke på det.
»Det vil være lettere for os at blive enige med jer end med denne bande af narkomaner og nynazister,« lød det fra den russiske præsident.
Under alle omstændigheder vil der, selv hvis det skulle lykkes at forhandle en våbenhvileaftale på plads, være langt tilbage til status quo fra før den russiske invasion og massebevæbningen af ukrainske civile.
»Russiske styrker ville formentlig stadig være placeret nord, syd og øst for hovedstaden og andre store byer. Og så står man dér med pistolen for panden,« siger Simon Kruse og tilføjer:
»Hvis ikke det lykkedes for russerne at hugge hovedet af den ukrainske regering, som klart er det, de forsøger nu, kan det her komme til at vare lang tid endnu, og det kan blive frygteligt.«
Simon Kruse er Berlingskes globale korrespondent, Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
