Skal den tyske Autobahn endelig have fartgrænser? Forslag vækker vrede

»Freie Fahrt für freie Bürger,« lyder kampråbet fra de forargede tyske bilister. For nu vil staten til at blande sig og fjerne den sidste rest af frihed i Forbundsrepublikken.

Autobahn 96 nær München, Bayern. Et foto fra en snevejrsdag i januar, hvor det ikke var muligt at benytte sig af den frie hastighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lukas Barth-Tuttas/Reuters/Ritzau Scanpix

Det virkede som den mest oplagte sag i verden: Sænk Tysklands pinligt høje udledning af drivhusgasser og red ved samme lejlighed nogle menneskeliv.

Men da en regeringsudnævnt kommission i januar dristede sig til at foreslå en hastighedsbegrænsning på die Autobahnen - landets netværk af motorveje - udløste det næsten et oprør.

Harmdirrende bilister gik viralt. Fagforeningsfolk vinkede truende med gule sikkerhedsveste og luftede dermed muligheden for demonstrationer. Og højrefløjen benyttede lejligheden til at rase mod statens »kvælergreb«.

En fartgrænse på motorvejene var »imod enhver sund fornuft«, erklærede trafikminister Andreas Scheuer ligefremt og modsagde dermed sine egne eksperter.

Og det var så det.

På store dele af det tyske motorvejsnet er der fri hastighed, og enhver tanke om en generel hastighedsgrænse får de store følelser frem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Hvad angår halvvejs religiøse besættelser, så er tyskernes aversion mod en generel fartgrænse på motorvejene at sammenligne med amerikanernes våbenkontrol og japanernes hvalfangst.

Med ganske få undtagelser som Afghanistan og britiske Isle of Man er der hastighedsgrænser overalt i verden. Men dette er Tyskland, den selverklærede »Autonation«, hvor Karl Benz byggede det første automobil, og hvor biler ikke alene er den fremmeste eksportartikel, men også et emblem på den nationale identitet.

Det er også landet, hvor - i en mere dyster tid - Adolf Hitler lagde grunden til et netværk af flersporede veje, der i efterkrigstiden kom til at symbolisere økonomisk succes - og frihed.

Kald det bare Tysklands Vilde Vesten: Die Autobahn er det eneste sted i det ellers omhyggeligt regulerede samfund, hvor der ikke er nogen regler – i hvert fald ikke en regel, der generelt sætter en øvre grænse for hastighederne. Og det sted er helligt.

»Fahren, fahren, fahren auf der Autobahn«

»Det er en meget følelsesladet debat,« indrømmer Stefan Gerwens, der er chef for ADAC. Tysklands svar på FDM (Forenede Danske Motorejere) har 20 millioner medlemmer og er imod enhver form for fartgrænse.

Så følelsesladet er debatten tilsyneladende, at kendsgerninger og tal ikke rigtigt slår til.

Tyskland halter langt efter de opstillede klimamål for 2020, så regeringen nedsatte en kommission, der skulle finde måder at nedsætte CO2-udledningen inden for transportsektoren. Bilerne tegner sig for 11 procent af de samlede udledninger, og andelen er stigende.

En hastighedsgrænse på 120 kilometer i timen kunne dække en femtedel af efterslæbet i forhold til 2020-målene, mener miljøeksperter.

»Af alle de enkeltstående forholdsregler er det den, der ville have den største virkning - uden at koste noget som helst,« siger Dorothee Saar fra miljøorganisationen Deutche Umwelthilfe.

»Men når det kommer til biler,« siger Saar, »så har debatten en tendens til at blive irrationel.«

Der er allerede fartgrænser på omkring 30 procent af de knap 13.000 kilometer motorvej i Tyskland. De er indført nær bymæssig bebyggelser for at nedbringe støjen eller for at reducere risikoen på vejstrækninger, der ikke anses for tilstrækkeligt sikre til fri hastighed. Antallet af dødsulykker på motorvejsstrækninger med fartgrænse er 26 procent lavere end på dem uden.

I 2017 omkom 409 mennesker på Autobahn, og i næsten halvdelen af tilfældene var årsagen for høj hastighed, viser den tyske statistik.

Det har imidlertid ikke påvirket stemningen.

Omkring halvdelen af tyskerne er stadig imod hastighedsgrænser på motorvejene, og den andel har ikke ændret sig i de seneste ti år, siger Michael Kunert fra opinionsinstituttet Infratest Dimap.

En fartgrænse på motorvejene ville bringe et betydeligt mindretal af befolkningen »på barrikaderne«, siger Kunert. I hvert fald »ville det få dem til at holde op med at stemme på det parti, der har vedtaget en sådan lov«.

Oversættelse: Lars Rosenkvist