Sidste mulighed: Er briterne kommet tættere på en ny folkeafstemning om Brexit?

Labour vil fremsætte et krav om en ny britisk folkeafstemning, men det er fortsat den mulighed, som premierminister Theresa May slet ikke vil tale om. Berlingske har set på tre argumenter for og tre imod, at den britiske befolkning igen skal stemme om Brexit.

Fra at være det, som man ikke måtte tale om efter Brexit-folkeafstemningen i juni 2016, har kravet om en ny folkeafstemning opnået voksende tilslutning i den britiske befolkning. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN TALLIS/AFP/Scanpix/Ritzau

Længe var muligheden den helt unævnelige i britisk politik. Men nu er en ny folkeafstemning om Brexit kommet helt ind i centrum af den politiske debat. Labour lover, at partiet i Underhuset vil fremsætte et forslag, der vil give de britiske vælgere mulighed for at annullere Brexit.

Det skal ske, når Theresa May senest 12. marts igen sætter sin Brexit-aftale til afstemning.

Så er briterne reelt kommet nærmere en ny folkeafstemning? Berlingske har set på tre argumenter for og tre imod.

For en ny folkeafstemning:

Forslaget er på bordet

Labour vil nu gøre en ny folkeafstemning til en reel, politisk mulighed. Tidligere udtalelser og afstemninger i Underhuset har vist, at der er et stort flertal for at undgå no-deal Brexit, som mange mener vil føre til et kaotisk sammenbrud for britisk økonomi. Hvis premierminister Theresa Mays Brexit-aftale med EU bliver nedstemt, ligesom det skete i januar, er en annullering af Brexit eneste helt sikre garanti for at undgå no deal. Alle er enige om, at en tilbagekaldelse af Brexit ikke vil være politisk muligt uden et folkeligt mandat fra en ny folkeafstemning.

Sidst blev Theresa Mays Brexit-aftale nedstemt i Underhuset med 202 stemmer for og 432 imod.

Theresa Mays Brexit-aftale med EU led i Underhuset et nederlag med historiske proportioner - det største regeringsnederlag i britisk historie.

Udbrydere lægger pres på

En lille udbrydergruppe af Underhus-politikere fra både Labour og Det Konservative Parti har allerede ændret den britiske Brexit-dynamik. Theresa May har hidtil fastholdt, at en forlængelse af udmeldelsesperioden ikke er på tale. Nu har hun derimod lovet en afstemning i Underhuset om muligheden for at bede EU om en forlængelse, hvis hendes egen aftale bliver nedstemt.

Det var et krav fra konservative EU-tilhængere, som overvejede at slutte sig til den nye »Independent Group, TIG«. Udbryderne har nu fokus stillet helt skarpt på kravet om en ny folkeafstemning, og Labour-vælgere strømmer ifølge meningsmålinger til. Konservative, der er bekymrede over det uforudsigelige Brexit-kaos, har også fået et sted at gå hen.

EU kan stille krav

I resten af EU har man tidligere holdt sig afventende over for briternes interne slagsmål om Brexit. Nu siger flere regeringsledere, blandt andre den franske præsident, Emmanuel Macron, at en udsættelse af Brexit-datoen i givet fald må »retfærdiggøres af nye britiske beslutninger«. En udsættelse kræver enstemmig godkendelse fra de øvrige 27 EU-lande. Et løfte om, at de britiske vælgere i sidste ende vil få en ny afstemning med mulighed for »Remain« på stemmesedlen, vil blive svært at modstå for ledere i EU, der fra begyndelsen har kaldt Brexit for en »tragisk fejltagelse«.

Imod en ny folkeafstemning:

Ikke flertal i Underhuset

Det simple argument er, at Underhuset ikke vil stemme for at give briterne en ny folkeafstemning. Magasinet NewStatesman opdeler modstanden i tre grupper: Brexiteers, der frygter nederlag i en ny afstemning. EU-tilhængere, og som er bange for at miste deres parlamentspladser i deres EU-skeptiske valgkredse. Politikere fra både De Konservative og Labour, der er bekymrede over at blive beskyldt for at underkende »folkets vilje« fra EU-folkeafstemningen i 2016.

En indædt Twitter-krig over Brexit er i gang. En del briter er bekymrede over, om det vil være muligt at samle landet igen, uanset hvordan resultatet bliver.

Her er det pengemanden bag UKIPs Brexitkampagne Arron Banks og den konservative EU-tilhænger Nick Boles, der er i ordkrig.

Mange stemmer skal flyttes for at skaffe flertal. Hvis konservative bakker op om forslaget fra Labours ledelse, kan de også få skylden for at bane vejen til premierministerposten for ærkesocialisten Jeremy Corbyn.

Intern modstand i Labour

Det store oppositionsparti har ikke styr på egne rækker i Brexit-spørgsmålet. Labour-leder Jeremy Corbyn har altid været EU-modstander og er kun modstræbende gået med til kravet om en ny afstemning. Flere Labour-politikere har kategorisk afvist muligheden af en ny Brexit-afstemning. Meningsmålinger viser, at op til 80 procent af vælgerne vil være tilhængere af »Remain« i en ny folkeafstemning, men i det britiske valgsystem hjælper det ikke Labour-politikere i EU-kritiske valgkredse. Underhusmedlemmet Gareth Snell fra Stoke-on-Trent har erklæret, at han »vil ikke, skal ikke og kan ikke stemme for en ny folkeafstemning, uanset hvor megen læbestift muligheden har fået smurt på«.

Nogle analytikere mener, at det vil koste Labour dyrt at støtte en ny folkeafstemning. Andre mener, at befolkningens holdning har skiftet, og at partiet vil opsamle ny støtte.

Theresa May styrer processen

Den britiske premierminister har fortsat kontrollen med den britiske Brexit-proces. Hun har sagt, at Underhuset først skal stemme igen om hendes Brexit-aftale med EU. Stemmes den ned, skal politikerne stemme om muligheden for no-deal Brexit. Hvis de to muligheder nedstemmes, skal Underhuset stemme om en anmodning til EU om at udskyde Brexit-datoen. Men Theresa May har gentagne gange i meget stærke vendinger afvist en ny folkeafstemning. Det er svært at se, at det kan komme på tale, mens Theresa May fortsat er premierminister.

Troværdig Brexit-mulighed

Argumenterne imod en ny folkeafstemning vejer i øjeblikket tungest ifølge politiske analytikere. Men ingen kan afvise, at briterne i sidste ende skal stemme igen som resultatet af den kaotiske Brexit-proces. Hvis afstemningen finder sted, har Labours skyggeminister for Brexit, Keir Starmer, erklæret, at både en »troværdig Brexit-mulighed og Remain« skal være på stemmesedlen.