Shakespeare-oversætter var for hvid til ung stjernedigter: »Jeg må ud at købe noget tjære«

Victor Obiols blev rasende. Og ikke kun fordi han allerede havde afsluttet arbejdet med at oversætte den unge, amerikanske poet Amanda Gormans langdigt »The Hill We Climb«, da han onsdag fik at vide, at teksten alligevel ikke kunne bruges.

Det var begrundelsen – et krav fra Gormans agentur i Spanien om, at opgaven i stedet skulle gives til ung og helst sort kvinde – som fik den anerkendte catalanske oversætter, digter og musiker op i det røde felt. Hvorefter han lod frustrationerne få frit løb på Twitter:

»Jeg er blevet offer for den nye inkvisition og må hellere gå ud for at købe noget tjære,« skrev Obiols sarkastisk med henvisning til sin åbenbart »forkerte« hvide hudfarve.

Den polemiske kommentar og andre af samme kaliber slettede han ganske vist hurtigt igen i erkendelse af, at de næppe ville bidrage til en konstruktiv debat.

En debat, som det imidlertid er vigtigt at tage.

»For tendensen til at håndtere spørgsmålet om diskrimination på denne måde fører direkte til en farlig fanatisme,« understreger oversætteren i et interview med den italienske avis La Stampa.

Hollandsk oversætter sagde undskyld

Kilder på forlaget Univers, der står bag udgivelsen af Amanda Gormans digt i den østspanske region, hvor catalansk er officielt sprog, erkender, at man allerede tidligt i forløbet fik besked om ønskerne i forbindelse med oversætterens køn, alder og race.

Alligevel valgte man, erkender kilder på forlaget over for avisen El País, at hyre 60-årige Obiols, der med prestigefyldte oversættelser af blandt andre William Shakespeare og Oscar Wildes værker på cv’et blev anset som den bedst kvalificerede.

Det førte da heller ikke i første omgang til protester. Men så brød en voldsom polemik om oversættelsen af digtet, der tog verden med storm ved indsættelsen af Joe Biden som USAs præsident, ud i Holland.

Her blev opgaven givet til den 29-årige og prisbelønnede forfatter Marieke Lucas Rijneveld, der ellers opfylder flere af oversætterkravene. Men det var ikke nok for den sorte journalist og aktivist Janice Deul.

»Hvorfor ikke vælge en forfatter, der som Gorman selv er spoken word artist samt ung, kvinde og sort uden komplekser,« skrev Deul i avisen Volkskrant.

Kort efter trak Marieke Lucas Rijneveld, som definerer sig selv som både mand og kvinde, sig med en bemærkning om fuldt ud at forstå folk, der følte sig såret over, at en hvid forfatter havde fået opgaven.

Hvad med Homer og Shakespeare?

Det var, gætter man i den spanske forlagsverden på, dette forløb, som udløste vetoet mod Victor Obiols. Men catalonieren er, som det fremgår, i modsætning til hollandske kollega ikke indstillet på at lægge sig fladt ned.

»Jeg er helt med på, at det er en kompliceret diskussion, hvor man skal passe på med at være for skråsikker,« siger den catalanske oversætter til nyhedsbureauet AFP og fortsætter:

»Men hvis jeg ikke kan oversætte en digter, fordi hun er en ung, sort og amerikansk kvinde fra det 21. århundrede, ja, så vil jeg jo heller ikke kunne oversætte Homer, fordi jeg ikke er en græker fra det 7. århundrede før vor tidsregering. Og jeg burde have holdt mig fra Shakespeare, når jeg nu ikke er en englænder fra det 16. århundrede.«

I et andet interview – det ovennævnte med La Stampa – understreger Victor Obiols, at han som catalansk sprogmenneske af sin generation bedre end de fleste forstår, hvad det vil sige at blive diskrimineret.

»Mit sprog var så godt som forbudt under det spanske diktatur,« siger han med henvisning til general Francisco Francos højreekstreme og spansknationalistiske regime, der varede fra 1939 til 1975.

»Ret beset er jeg nu igen offer for en diskrimination, der i dette tilfælde blot er baseret på race, køn og alder.«

»Jeg tilhører ikke Ku Klux Klan«

I forhold til Gormans tekst er løbet kørt. Forlaget har nu foreslået en 38-årig kvinde, der var aktiv i de tidligere 2010eres ungdomsoprør kendt som Occupy-bevægelsen til opgaven. Men Obiols har ikke tænkt sig at lade den unge, amerikanske digter dø i synden.

»Jeg overvejer at skrive et brev til hende. For det første vil jeg spørge, om hun har sagt god for alt det her. Det tvivler jeg på, for det gavner hende ikke,« forklarer den catalanske oversætter og fortsætter:

»For det andet vil jeg fortælle, at jeg ikke tilhører Ku Klux Klan. Tværtimod har jeg altid forsvaret borgerrettighederne. Jeg er medlem af en NGO, der bygger brønde i Burkina Faso, og gode venner med den afroamerikanske forfatter og feminist Bell Hooks.«

Det bliver, hvis Victor Obiols får skrevet sit brev til Amanda Gorman, mere end interessant at se, hvad hun i givet fald svarer.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa