Salg af »gyldne EU-pas« foregår i det dunkle og skaber frygt for korruption

Tusindvis af visa og rødbedefarvede EU-pas udstedes mod penge i en række lande. En ny EU-rapport konkluderer, at den frie adgang til EUs indre marked øger risikoen for skatteunddragelse, kriminalitet og hvidvask. EU- Kommissionen slår alarm, men det er op til det enkelte land at fastsætte regler på området.

EU-PASSPORTS/
»Dette er min personlige holdning: Vi har åbnet den gyldne port til Europa for dem, som har penge. Det ser jeg på med bekymring,« siger EUs retskommissær, Vera Jourová. Fold sammen
Læs mere
Foto: Francois Lenoir

Byggerier i stål og glas skyder op i Sliema, Maltas største by.

Hvad der engang var en idyllisk fiskeleje er i dag plastret til med højhuse, der får lokale til at kalde byen mini-Dubai. I penthouse-lejlighederne har mange af landets nye statsborgere adresse. De superrige, der modsat flygtninge og migranter ikke behøver at sejle i gummibåd over det Middelhav, der omgiver Malta, for at få adgang til Fort Europa.

Onsdag lancerede Bruxelles sin første officielle tilbundsgående rapport om de kritiske investeringsordninger – de såkaldte gyldne pas og visa – der forenklet sagt belønner investeringer i et land med et EU-pas eller en opholdstilladelse. En ordning, som hovedrige russere og kinesere har benyttet.

Kommissær: Vi har åbnet EUs gyldne port

Rapporten afslørede, at der i en lang række ordninger er alvorlige sikkerhedsbrist, der øger risikoen for korruption, hvidvask og skatteunddragelse.

»Dette er min personlige holdning: Vi har åbnet den gyldne port til Europa for dem, som har penge. Det ser jeg på med bekymring,« sagde EUs retskommissær, Vera Jourová, under præsentationen og fortsatte:

»Vi kan ikke have at enkelte lande sælger noget, der ikke er deres. Nemlig et medlemskab til EU. Vi har brug for systemer, der er mere EU-ansvarlige, så andre medlemslande har mulighed for at følge udviklingen.«

Umuligt for Bruxelles at få overblik

I løbet af det seneste årti har investorer uden for EU og deres familier fået rødbedefarvede EU-pas og opholdstilladelser i varierende længde fra lande som Cypern, Holland og Storbritannien. I alt 20 EU-regeringer udsteder visa mod investeringer.

De forskellige ordninger foregår så lyssky, at det ikke er lykkedes at skabe et præcist overblik over, hvor mange statsborgerskaber og visa, der er blevet henholdsvist ansøgt om, udstedt og afvist. Men NGOerne Global Witness og Transparency International siger på baggrund af læk fra officielle dokumenter, at der mindst er blevet udstedt 6.000 nye pas og omtrent 100.000 opholdstilladelser.

EUs egen kortlægning viser også, at landene heller ikke deler informationer om, hvem der afvises og at der mangler klare, fælles og fintmaskede retningslinjer for, hvordan personer og deres økonomiske aktiviteter tjekkes.

EUs retskommissær ville ikke name og shame lande, men udpegede alligevel Malta, Cypern og Bulgarien til at udgøre en særlig alvorlig risiko. Her er der blandt andet ikke krav om, at den nye statsborger skal opholde sig fysisk i landene.

Har man først fået et cypriotisk, bulgarsk eller maltesisk pas, kan man med andre ord rejse frit, få adgang til EUs indre marked og lave økonomiske forretninger, ligesom man har ret til at stemme og blive valgt til lokale og europæiske valg. Bulgarien sagde dog dagen inden, EU-rapporten blev lanceret, at landet ville rulle sit program tilbage.

Russiske oligarker og Trump-forbindelser

Mens kinesiske investorer især flokkes om Portugal, så har ordningen også skabt interesse hos russere. Journalister under OCCRP, Organized Crime and Corruption Reporting Project, kortlagde i foråret 2018, at Malta angiveligt havde budt tre russiske milliardærer indenfor i 2016. De er alle tre på Det Hvide Hus’ såkaldte Kreml-liste, der oplister personer, som formodes at være tæt forbundet med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det samme er den russiske milliardær Oleg Deripaska, som sidste år fik cypriotisk pas, viser OCCRPs kortlægning også. Han er tidligere forretningspartner til Poul Manafort, der var præsident Trumps kampagnechef under valgkampen.

Kritik: EU må stille større krav

Det er op til det enkelte EU-land at sætte love og regler for, hvem de vil byde indenfor. Men med EUs regler om hvidvask, skatteunddragelse og grænsekontrol vil Kommissionen kræve bedre tjek af de nye statsborgere. Er særligt eksperthold sendes også i marken med udgangen af 2019, for at monitorere landene og deres ordninger, forklarede EUs retskommissær, Vera Jourová.

Men det er ikke nok at slå alarm, siger antikorruptions NGOerne Transparancy International og Global Viteness, der kalder rapporten »et godt første skridt«.

De efterlyser for det første, at medlemslande ligesom Bulgarien suspenderer ordninger, indtil det er klart, at de ikke udgør risiko for korruption.

Men EU skal også være parat til at håndhæve:

»Vi ser meget lidt incitament for lande som Malta til at skrotte disse lukrative ordninger uden stærke krav fra internationale institutioner som EU.«