En svensk skole, der er ejet af en kæde af privatskoler, har stramme regler for påklædning. Dette har vakt debatten om påklædning og regler på Sveriges skoler til live. Nu går også statsministeren ind i debatten.
Hvor kort må kjolen være, når eleven møder i skole?
På privatskolen Engelska Skolan i Täby udenfor Stockholm, er der regler for dette. Er kjolen for kort, udleveres sorte gamacher.
Diskussionen om kjolelængder og skolens øvrige reglement for påklædning, vækker debat i Sverige, hvor koncernen bag privatskolen i forvejen er under beskydning af landets socialdemokratiske regering.
»Vi har en tommelfingerregel, som siger, at såfremt eleven står med armene ned langs siden og med knyttet hånd, så må kjolen ikke være kortere end underkanten af den knyttede næve. Er kjolen kortere, beder vi eleven om at tage gamacher på. Vi udleverer sorte gamacher, som eleverne må beholde,« forklarer skolerektor Alastair Wither til Aftonbladet.
Længden på kjoler er ikke det eneste, som fremgår af skolens reglement for elevpåklædning.
Også dyb nedringning eller bukser siddende lavt på hofterne kan udløse en påtale fra skolen, som er en ud af 43 privatskoler, der tilhører en skolekoncern, som blandt andet har fonde og den oprindelige stifterfamilie som ejere.
I Sverige, hvor man længe har diskuteret påklædning på landets skoler, herunder blandt andet regler om for eksempel slør, tildækninger med mere, vækker sagen opsigt.
»At måle kjolelængder hører ikke hjemme på en svensk skole,« lyder det fra den svenske skoleminister, Lina Axelsson Kihlbom, på Twitter – og dermed er diskussionen i gang.
Den Internationella Engelska Skolan har et særligt ry med hensyn til måden, den driver skole på i Sverige.
Kæden af skoler er vokset hastigt, og skolen har oplevet stor tilstrømning af elever i en tid, hvor offentlige skoler ofte har fået et dårligt ry.
Skolekæden blev stiftet af den amerikanske læreruddannede Barbara Bergström, som flyttede til Sverige i 1968, og den nu 75-årige skoleejer er fortsat dybt involveret i driften – og i måden skolerne arbejder på.
Eleverne, anslået 30.000 fordelt på i alt 43 skoler, modtager undervisning på både svensk og engelsk, og har mange lærere, som er hentet i blandt andet USA, Canada eller Storbritannien.
Samtidig arbejder skolerne ud fra et regelsæt, som nogle mener i højere grad ligner det, man møder i for eksempel amerikanske eller britiske skoler. Der er regler – og de overholdes – om at møde til tiden, måden man taler til hinanden på, brugen af mobiltelefoner og for eksempel også om, hvor man spiser.
Skolekoncernen forklarer, at den arbejder ud fra princippet om, at »lærerne skal kunne undervise, og eleverne skal kunne lære.«
Den tilgang har altså ført til høje elevtal, og den har gjort skolen populær blandt mange forældre. Andre ser dog privatskolerne som noget, der af ideologiske grunde bør lukkes. Dette gælder også den socialdemokratiske regering, som bruger kjolelængderne til at gå hårdt til skolen.
»En elevs valg af tøj er en måde for eleven at udtrykke tanker, hensigter og følelser. Som Skolemyndigheden skriver: Det gælder en individuel frihed for alle elever,« skriver skoleminister Lina Axelsson Kihlbom på Twitter.
Svaret på angrebene kom øjeblikkeligt fra skolens stifter, Barbara Bergström.
Hun beskriver, at skolen har et kodeks for påklædning, fordi den skal ses som en seriøs arbejdsplads, og fordi den skal forberede eleverne på voksenlivet.
»Man går ikke til jobsamtale i pyjamas eller i bikini. Man går heller ikke i tøj med symboler for vold eller racisme. Man klæder sig værdigt, og man forstår, hvilke normer der gælder for opførsel, punktlighed og stil,« skriver Barbara Bergström i et debatindlæg i Dagens ECT.
Den Internationella Engelska Skolan har ligesom andre skoler, der er ejet af koncerner, foreninger, fonde med mere, længe været en torn i øjet på den socialdemokratiske regering.
Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, har gjort privatskoler til en hovedopgave, som hun ventes at ville gøre til et af den forestående valgkamps hovedemner.
Statsministeren mener, at tidligere liberaliseringer af det svenske skolesystem har gjort, at der hvert år trækkes store beløb ud af statskassen, og at ejerne af privatskolerne trækker store beløb ud i form af udbytter. Og at dette ultimativt er en af grundene til, at Sverige bliver stadig mere opdelt, fordi elever forlader folkeskolerne til fordel for for eksempel muslimske skoler eller andre skoler rettet mod særlige grupper.
»Det skolesystem (med omfattende mulighed for etablering af friskoler, red.), som vi har i Sverige i dag, er unikt i verden, og intet andet land efterligner det. Det er et skolesystem, som i grunden driver en øget segregering i samfundet,« siger Magdalena Andersson i et interview til avisen Svenska Dagbladet.
Statsministeren har gjort det til sin vigtigste politiske opgave at stoppe den øgede ulighed og den afledte kriminalitet, som præger Sverige i disse år. Og hun kobler nu dette direkte til fordelingen af elever på private og offentlige skoler.
»De elever, som har de dårligste forudsætninger, samles i en skole, mens eleverne, der har de bedste forudsætninger, samles i andre skoler. I et stærkt samfund skal skolesystemet mindske forskellene i børns vilkår ikke udvide dem.«
Peter Suppli Benson er Berlingskes nordiske korrespondent
