Regeringen støtter hende - men Theresa May kæmper for sit politiske liv

Theresa May er i sit livs opgør. Hendes ministre godkender kun fodslæbende Brexit-aftalen med EU. Hendes gruppefæller pønser på et mistillidsvotum og dermed et lederopgør. Og hendes chancer for at få aftalen gennem parlamentet går samme vej som antallet af lyse timer over London - den forkerte.

Theresa May. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOLGA AKMEN / AFP / Ritzau Scanpix

Theresa May virker som det modsatte af drama.

Hun er en 62-årig præstedatter, som hver søndag går med sin mand i kirke, og som i sin sommerferie går lange ture med den samme mand i Europas bjerge. Hun er engang blevet foreviget i læderbukser, og hun har en forkærlighed for leopardplettede sko, men det er også så vildt, som det bliver.

Derfor er der en disharmoni i, at netop hun - af alle - går fra det ene politiske drama til det andet, og at hun lige nu kæmper for sit politisk liv og med en scenografi, som er et sted mellem fransk surrealisme og nordisk noir.

Det peakede onsdag, som udviklede sig til et drama i tre kapitler.

Hun sikrede sig sidst på aftenen sin regerings tøvende opbakning, og det var, om enkelte nøgleministre kunne vælge at tage deres afsked, og de andre kapitler er - for hende - bekymrende uafsluttede.

Breaking: Brexit-minister Dominic Raab træder nu tilbage.

»Trældom«

Dagen begyndte med morgenaviser, hvor hun blev beskyldt for »landsforrædderi« og for at føre briterne tilbage til »trældom,« og onsdag middag blev hun i spørgetiden i parlamentet kritiseret for at svigte sit parti og sine vælgere. Og det var bare anklagerne fra hendes egne gruppefæller.

Senere onsdag kaldte hun regeringstoppen sammen til, hvad der efterhånden lignende et krisemøde. Mødet skulle slutte klokken 18 dansk tid, og Mays assistenter stillede en mikrofon ud foran embedsboligen i Downing Street 10. Der stod mikrofonen helt alene foran en hær af pressefolk - og ingen May. Krisemødet fortsatte og fortsatte, det gik to timer over tiden og ind i sin femte time, og så kom politiminister Nick Hurd ud og meddelte, at der ikke onsdag ville blive et pressemøde eller en udtalelse. Måske torsdag og først efter parlamentet var orienteret, sagde han.

20 minutter senere meddelte Mays talsmand så, at der ville komme en udtalelse, mikrofonen blev stående, og som flere kommentatorer noterede på Twitter - forløbet var symbolsk for den måde, som briterne har skuldret Brexit-forhandlingerne på: Maksimalt drama og minimal bevægelse.

Kort før klokken 21 kom hun så endelig ud og oplyste, at regeringen efter lange forhandlinger og »mange overvejelser« var enige om at bakke Brexit-aftalen op. Men - tilføjede hun nærmest som en cliffhanger - »jeg ved godt, at der er vanskelige dage foran os.«

Herunder - her er Theresa Mays udtalelse efter regeringsmødet, hvor hendes Brexit-aftale ifølge et konservativt parlamentsmedlem kun »med nød og næppe« blev vedtaget:

Mistillidsvotum?

Og hun har uden tvivl ret. Der er vanskelige dage foran hende.

For mens hun sad med regeringstoppen i Downing Street 10, greb raseriet for alvor grebningen i parlamentsgruppen, og ifølge BBC og The Times trækker det op til et mistillidsvotum. BBCs politiske redaktør Laura Kuenssberg tweetede, at der torsdag vil komme et krav om en mistillidsafstemning. »Brevene er på vej ind,« skrev hun, og det sidste er en henvisning til den meget britiske måde, som de konservative udløser et formandsopgør på:

De konservative partiregler siger, at hvis 15 pct. af parlamentsmedlemmerne udtrykker mistillid til lederen, skal gruppen stemme om lederskabet. 15 pct. svarer i øjeblikket til 48 gruppemedlemmer. Medlemmer af gruppen har drypvist over det seneste år sendt den slags mistillidsbreve til gruppeformand Graham Brady, og han har holdt både afsendere og antal breve hemmeligt. Han er først forpligtet til at sige noget, når han har modtaget de magiske - eller umagiske - 48 breve.

Blandt britiske medier er de tilbagevendende rygter om »48 breve« en stående vittighed - »et år med falske alarmer,« som Spectator opgjorde i sidste måned - men nu skulle det altså ifølge BBCs Kuennsberg være nærved og næsten.

Hvis formand Brady torsdag meddeler, at han har modtaget tilstrækkeligt med breve, skal May ikke blot tackle Brexit-aftalen, men også et lederopgør.

Stemmer ned

Og læg dertil den tredje hurdle - det tredje kapitel i Theresa Mays onsdag.

Hvis hun ikke vidste det før, ved hun det nu: Der er tilsyneladende ikke flertal for hendes Brexit-aftale i parlamentet. Ikke hvis man skal tro de løfter og trusler, som parlamentarikere onsdag kom med.

Med andre ord: Selv om regeringen bakker May enigt op, vil aftalen ikke kunne komme gennem parlamentet.

Forklaringen er både matematik - kunsten at tælle til et flertal - men også et sammenfald af modstridende interesser. May har kun et flertal på seks pladser i parlamentet, og internt hos de konservative har hårde EU-modstandere og ditto EU-tilhængere fundet hinanden. De første vil stemme aftalen ned, fordi den er for blød, og de sidste vil stemme aftalen ned, fordi de hellere vil have en ny folkeafstemning om EU.

Under spørgetiden i parlamentet tidligere onsdag talte den konservative parlamentariker Peter Bone for mange af sine meningsfæller på den hårde Brexit-fløj. Han rejste sig og direkte henvendt til sin egen leder og premierminister sagde han: »Er du godt klar over, at du ikke har givet os det Brexit, som folk stemte for, og at du i dag mister opbakningen fra mange konservative parlamentsmedlemmer og millioner af vælgere landet over.« Bones udbrud og Mays ikke-svar blev onsdag spillet i en sløjfe i britiske nyhedsudsendelser og på de sociale medier.

Under regeringsmødet onsdag aften talte ti ministre ifølge Daily Telegraph mod aftalen og ville formentlig stemme med de hårde EU-modstandere, hvis de kunne stemme frit. Theresa May afviste at lade ministrene stemme frit, skriver avisen.

Motivet på den anden fløj er ikke en hårdere Brexit, men helt at undgå Brexit, og de konservative EU-tilhængere føler vind i sejlene, fordi to nye meningsmålinger viser, at den britiske befolkning har skiftet mening.

Ifølge den hidtil største måling af sin art - med 20.000 adspurgte - vil 54 pct. af briterne nu stemme for at blive i EU og 46 pct. imod, og ifølge en anden ny måling vil flertallet af vælgerne i de 67 konservative svingkredse have en ny folkeafstemning.

Leopardens pletter

Det var alt sammen, hvad der onsdag ramte Theresa May. En regeringstop, som var mere nølende end nogle havde forudset. En tiltagende mistillid i hendes egen konservative gruppe. Og to modsatte grupper af parlamentarikere, som er sammen om et fælles mål - at sænke Brexit-aftalen.

Leopardskoene er ikke længere det mest vilde ved Theresa May. Det er hendes politiske overlevelse.