Et ualmindelig langt bord løb med det meste af opmærksomheden, da Emmanuel Macron først i februar besøgte Moskva. Men når den franske præsident rejste dybt bekymret hjem, handlede det især om Vladimir Putin.
Den russiske leder virkede »langt mere stiv og isoleret« – nærmest som en anden mand end den Putin, han kendte fra tidligere møder, betroede kilder tæt på Macron senere til journalister.
»Han befandt sig langt ude på et ideologisk og sikkerhedspolitisk vildspor,« tilføjede kilderne, der ifølge nyhedsbureauet AFP ikke tøvede med at betegne Putins opførsel og ideer som »paranoide«.
Vi har ellers i årevis vænnet os til at se den russiske præsident som en snu og kølig strateg.
En geopolitisk mastermind, der med perfekt timing og afmålte portioner af magtudøvelse udnytter Vestens ubeslutsomhed til at fremme sine interesser.
Men flere episoder gennem de seneste dages drama om krigen mod Ukraine synes at bekræfte Macrons indtryk.
Eksempelvis lignede Putin en mand i sine følelsers vold, da han forleden brutalt ydmygende sin efterretningschef for åben skærm.
Og en række taler fyldt med nærmest æteriske historiske analyser og bizarre beskyldninger chokerer selv erfarne iagttagere.
»Covid-boble forstærker paranoide tendenser«
De fleste af os kender formentlig nogen, som er blevet småmærkelige under påvirkning af pandemiens i lange perioder med tvungne isolation.
Bekendte, der er begyndt at abonnere på diverse konspirationsteorier og ikke nødvendigvis kun om vacciner, mundbind og andre restriktioner.
Er Putins vej ud ad det »sikkerhedspolitiske vildspor«, der har fået ham til at gå i krig, et resultat af hans fysiske isolation af frygt for at blive smittet med covid-19?
Det er stærkt sandsynligt, mener Bruno Tertrais, der forsker i geopolitik og nuklear afskrækkelse ved den franske tænketank Fondation pour la recherche stratégique.
»Putin er forandret. Han viser alle tegn på at være en diktator, der af sundhedsgrunde har lukket sig selv inde i en politisk boble,« siger Bruno Tertrais til avisen Libération og fortsætter:
»Den fysiske isolation, han har befundet sig i fra pandemiens start, bidrager uden tvivl til radikaliseringen. Han lytter ikke længere til sine rådgivere og covid-19-boblen har forstærket hans paranoide tendenser.«
Putin har krydset sit Rubicon
Putins »paranoide« ideer om Rusland som en nation, der forfølges af et misundeligt Vesten, og derfor er nødt til at forsvare sig, er ikke ganske vist nye.
Krigen mod Georgien i 2008 og annekteringen af Krim-halvøen i 2014 blev gennemført ud fra samme logik.
Men med de seneste dages invasion af Ukraine har den russiske præsident taget et skridt, der kan få langt større og mere alvorlige konsekvenser.
Hvorfor har Putin – som en moderne Julius Cæsar – valgt at krydse sit Rubicon netop nu, og er krigen konsekvens af rationelle overvejelser?
»Svaret er både enkelt og bekymrende,« skriver den franske filosof og Ruslandskender Michel Eltchaninoff i en kommentar og tilføjer:
»Putin har over årtier udviklet en paranoid, men også sammenhængende opfattelse af, at Rusland er offer for Vestens forsøg på at splitte nationen. En aggression, som må bekæmpes med alle midler.«
Timingen hænger ifølge Michel Eltchaninoff sammen med et window of opportunity opstået i forbindelse med USAs fokus på truslen fra Kina.
Samt et Europa distraheret af valgkamp i Frankrig, en ny og uerfaren regering i Tyskland og en skandaleplaget regeringschef i Storbritannien, kunne man tilføje.
»For russere er selv døden smuk«
Det farlige ved situationen er, ifølge Michel Eltchaninoff, at Putin – inspireret af diverse mystiske teorier om den russiske nations storhed – denne gang synes fast besluttet på at gå planken ud.
»Putin citerer ofte et velkendt mundheld om, at for russere er selv døden smuk. Der synes ikke at være nogen grænse for hans vilje til at hævne den påståede ydmygelse,« konkluderer filosoffen.
I den forbindelse er det værd at huske på, at den russiske præsident – som han sjældent forsømmer en lejlighed til at nævne – leder en atommagt med over 6.000 sprænghoveder.
Men vil der ikke være mere besindige kræfter i Rusland, som kan stoppe Putin, inden han i givet fald tager endnu mere risikable beslutninger end krigen mod Ukraine?
Det bliver ikke let, mener Bruno Tertrais.
»Der findes ingen politisk modvægt eller fri offentlig mening i landet. Kun alvorlige militære problemer i Ukraine eller økonomisk nedsmeltning på hjemmefronten kan få systemet til at vende sig imod Putin,« vurderer den franske sikkerhedsekspert.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
