Prinsesse Diana skulle slet ikke have været i Paris, da hun mistede livet. Men politiske uenigheder fik hende til at forlænge sit ophold

Prinsesse Diana døde i Paris i 1997. Nu viser nye oplysninger, at hun slet ikke skulle have opholdt sig i den franske hovedstad på det pågældende tidspunkt.

Den konflikt, der fik Diana til at udsætte sin hjemrejse, opstod som en modreaktion på hendes besøg i Angola i januar 1997. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC FEFERBERG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En politisk konflikt om landminer fik prinsesse Diana til at forlænge sit ophold i Paris kort før sin død.

Oprindeligt skulle hun være rejst hjem til London 28. august for at se sine sønner, prins William og prins Harry, men i sidste øjeblik valgte hun at ændre sine rejseplaner, skriver The Daily Mail, der har talt med flere kilder, der dengang var tæt på Diana.

Prinsessen mistede livet 31. august 1997, da den bil, hun blev transporteret, i kørte galt i en tunnel efter flere forsøg på at undslippe paparazzofotografer.

Prinsesse Diana besøgte et par måneder inden sin død Angola. Der mødtes hun med flere personer, der havde mistet deres ben på grund af møder med landminer. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUDA NGWENYA.

»Hvis hun var kommet tilbage den torsdag (29. august, red.) … ville vi måske alle være i live i dag,« siger Colin Tebbutt, der tidligere var Dianas chauffør, til The Daily Mail.

Den konflikt, der fik Diana til at udsætte sin hjemrejse, opstod som en modreaktion på hendes besøg i Angola i januar 1997. Efter turen opfordrede hun til et øjeblikkeligt internationalt forbud mod landminer, som hun ved selvsyn havde oplevet i Angola, hvor hun også havde talt med flere ofre for landminer.

Holdningen faldt ikke i god jord hos flere konservative politikere. De kritiserede Diana for blot at forsøge »at forbedre sit eget image«, der have lidt et knæk efter et større interview med BBC, hvor hun valgte at omtale private anliggender i forbindelse med sin skilsmisse fra prins Charles.

Den daværende konservative forsvarsminister, Frederick Howe, beskrev hende blandt andet som en »løs kanon«, der var »dårligt informeret« om landminer.

Kritikken begyndte allerede at hagle ned over Diana i løbet af august måned under hendes ferie ved Middelhavet, efter at hun havde givet et interview til en fransk avis. I interviewet udtrykte hun glæde over Labours leder, Tony Blair, der kort forinden var blevet valgt til britisk premierminister.