Politiet troede, man havde fået styr på banderne. Nu er Sverige tilbage i en voldsspiral efter to blodige sommermåneder

De svenske politikere pralede af deres vellykkede indsats mod banderne, og svensk politi talte om få skudepisoder og endnu færre skuddrab. Men så ramte sommeren Sverige, og roen i bandeland er blevet erstattet af nærmest daglige skud og mange drab.

Rundt om Göteborg ligger flere store betonforstæder, som er ramt af voldsom bandekriminalitet. På billedet patruljerer svenske politifolk i bydelen Hjällbo, efter at en lokal forretningsdrivende var blevet skudt på åben gade under en uoverensstemmelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Juli kunne dårligt været sluttet værre.

Da flere skud flængede aftenroen ved stranden i den nordsvenske by Luleå, var det kulminationen på to sommermåneder, som har gjort de svenske toppolitikeres og politiets håb til skamme.

Da Sverige gik ind i sommermånederne lå antallet af skudepisoder og skuddrab markant lavere i årets første seks måneder end i samme periode i fjor. Svenske politikere, herunder indenrigsminister Mikael Damberg (S), havde travlt med at fortælle, at man var ved at få styr på de voldsomme bandeopgør, og at politiets indsats mod banderne virkede.

Men så ramte sommervarmen Sverige, og siden har en række skyderier og mange skuddrab chokeret svenskerne.

Et forår der gav håb

Berlingske har foretaget en opgørelse af skyderier og skuddrab, baseret på tilgængeligt materiale fra svensk politi og oplysninger fra svenske medier. Den viser, at Sverige siden 30. maj har oplevet ti skuddrab, hvoraf ni har direkte forbindelse til de mange bandeopgør, som Sverige har oplevet de seneste år.

Det seneste drab skete i fredags i den nordsvenske by Luleå. En kvinde i 20erne blev dræbt med flere skud, og svenske medier, herunder avisen Expressen, skriver, at drabet kan være koblet sammen med bandeopgør, og at politiet leder efter en mulig gerningsmand, som kan være medlem af den berygtede Stockholm-bande Shottaz.

Og drabet i Nordsverige er blot det seneste af en stribe, som har ramt Sverige i de seneste to måneder.

Bølgen af drab begyndte allerede da maj blev til juni. Det var en stille søndag den 30 maj 2021, at torvet i Göteborg-forstaden Hjällbo blev centrum for voldsomme optøjer. To af områdets klaner var stødt sammen, da et medlem af den ene klan angiveligt havde væltet et andet klanmedlem ned fra en knallert. Opgøret endte med drabet på en lokal forretningsmand, et drab, som Berlingske udførligt har beskrevet i en række artikler.

Mens årets første måneder viste et fald i antallet af skyderier i Sverige, er antallet af skuddrab steget voldsomt hen over sommeren. I juli blev to små børn ramt af skud, da de legede i bydelen Flemingsberg syd for Stockholm. De to børn overlevede og er i bedring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lorentz-Allard Robin/TT/Ritzau Scanpix.

Siden har Sverige oplevet yderligere ni drab, der beskrives som direkte koblet op på den voldsomme bandekriminalitet, som hærger Sverige.

Banderne kæmper blandt andet om magten i de store indvandrertunge områder rundt om storbyerne Stockholm, Göteborg og Malmø og så handler den, fortæller svensk politi, om kontrollen med narkomarkedet, som har været presset under coronaepidemien, fordi forsyningslinjerne har været afbrudt af de lukkede grænser.

Stockholm trækker ned

Svensk politi offentliggjorde for nylig statistikker, der viser, at Sverige i årets første seks måneder oplevede 149 skyderier og 20 skuddrab. Det var færre end i samme periode i fjor, hvor man registrerede 175 skyderier og 22 skuddrab i årets første seks måneder.

Men tallene var dårligt blevet offentliggjort, før Sverige blev ramt af af en bølge af skyderier, som nåede en slags kulmination den 30. juni 2021 i en forstad til Göteborg. Da blev en politimand dræbt af skud, da han foretog en aftenpatrulje mellem blokkene i Biskopsgården, som er en bydel, der er kendt for at være særdeles hårdt ramt af bandekriminalitet.

Og selvom det er positivt, at antallet af skyderier er faldet, ser det til gengæld ud til, at præcisionen er steget, vurderer den svenske kriminolog, Manne Gerell fra Malmø Universitet.

»Man kan fundere over, om der er kommet flere egentlige henrettelser og færre skyderier, hvor man skyder tilfældigt omkring sig. Det er skyderierne fra tæt hold, som ofte har dødelig udgang, fremfor skyderier fra for eksempel biler,« har Manne Gerell sagt til Svenska Dagbladet.

Måske kan man finde et håb i Malmø

Mens sommerens statistikker over skyderier og skuddrab har været nedslående, kan der være håb i metoder fra Malmø, som politiet i det øvrige Sverige kan drage nytte af.

Selvom mordene i Göteborg, båret af vreden over drabet på politimanden, er løbet med mange overskrifter, har de fleste skudepisoder og drab fundet sted i Stockholm, som igen er blevet Sveriges problemområde, når det gælder kriminalitet og skyderier.

Mikael Damberg (S) er indenrigsminister i Sverige og har ansvaret for bekæmpelsen af banderne i landet. Tidligere i år udtrykte han håb om, at politiets indsats virkede. Men trods en intensiveret indsats, og selvom Sverige er ved at uddanne 10.000 nye politifolk, vurderer eksperter, at bandekriminaliteten fortsat er ude af kontrol flere steder omkring landets store byer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix.

Tidligere havde Malmø det ry i Sverige, men en flerårig indsats, kaldet »sluta skjut«, altså stop skyderierne, ser ud til at virke. For selvom medierne i Sverige har skrevet om flere skudepisoder i Malmø i løbet af juli måned, er ingen blevet skuddræbt i byen i løbet af sommeren.

Kort fortalt handler »Sluta Skjut« om, at politiet tilbyder kendte bandemedlemmer en vej ud af banderne og hjælp til at komme videre. Siger de nej, kan de i stedet se frem til at blive mandsopdækket af politiet og blive anholdt ved enhver given lejlighed.

Samtidig nyder Malmø godt af, at man i flere år har satset på at etablere flere lokale politienheder, samt at det er lykkedes at fastholde erfarne politifolk, som arbejder ude i de ramte områder. Netop dét at have tilstrækkeligt med politi i de udsatte områder vurderes at være særligt vigtigt.