For blot et par uger siden udgav paven en såkaldt encyklika, der mest af alt minder om en lettere revideret udgave af det kommunistiske manifest. Utøjlet markedsøkonomi og grådighed er ifølge Frans roden til de fleste af verdens onder.
Så meget desto mere pinligt virker det, at han efter syv år i pavestolen endnu ikke har formået at dræne Vatikanets sump, når det handler om omgangen med penge. Og Frans blev da også så stiktosset, da han opdagede den seneste skandale, at han tog en særlig ydmygende straf i brug.
Da Giovanni Angelo Becciu sidst i september havde modtaget en skideballe af kirkehistoriske dimensioner, flåede paven – i overført betydning – desuden den røde kardinaldragt af ham.
En degradering fra det næsthøjeste embede i den katolske kirke er kun blevet eksekveret tre gange i de seneste 120 år, og i nyere tid er straffen kun overgået kirkeledere indblandet i sager om pædofili.
Der er med andre ord tale om et helt usædvanligt skridt. Også fordi Becciu, indtil han faldt i unåde, var en af Vatikanets mest magtfulde og indflydelsesrige mænd.
Overlevede udrensning efter Benedikt XVI
Becciu, der er født i 1948 på Sardinien, var en af de få topledere, der overlevede udrensningen efter paveskiftet i 2013.
Benedikt XVI var abdiceret, netop fordi han havde opgivet at få styr på »kragerne«, som den italienske presse kalder Vatikanets korrupte rænkesmede, og nu skulle der ryddes op.
Men Becciu vandt Frans' tillid og fik lov at fortsætte på posten som næstkommanderende i statssekretariatet. Et par år senere blev han desuden forfremmet til kardinal og fik ansvaret for kongregationen for helgener.
Hvorfor mistede paven så brat og fundamentalt tilliden til en mand, hvis karriere han selv havde fremmet?
Den første forklaring om fusk i forbindelse med en ejendomshandel i London, som han havde haft ansvaret for, troede de færreste på. De seneste ugers afsløringer har da også vist, at Becciu har langt flere synder på registret – herunder, muligvis, et brud på det sjette bud.
Kardinalens dame
Blandt en række sager om velgørenhedsmidler brugt til investeringer og suspekte udbetalinger til NGOer drevet at Beccius brødre har især de 500.000 euro, som den nu tidligere kardinal overførte til et efterretningsfirma, vakt opsigt.
Firmaets ejer, en 39-årig kvinde ved navn Cecilia Marogna, havde angivelig fået til opgave at indsamle information via kanaler, som Vatikanet ikke officielt kan benytte.
Men det har vist sig, at hun brugte i hvert fald en del af pengene til at dække helt andre behov. 12.000 euro til en lænestol, eksempelvis. 8.000 euro på produkter fra Chanel og 2.200 på accessories fra Prada.
»La dama del cardinale«, som de italienske medier har døbt Marogna, hævder, at luksusartiklerne skulle bruges til at købe sig indflydelse.
Det har ikke forhindret, at hun er blevet arresteret og sigtet for svindel, mens rygterne om, at hun i virkeligheden var kirkelederens elskerinde, florerer.
Var pædofilisag en konspiration?
Men den måske alvorligste anklage mod Becciu har forbindelse til en anden af de seneste års skandaler i Vatikanet.
I 2017 rejste anklagemyndigheden i Australien sigtelse mod kardinal George Pell for seksuelle overgreb mod mindreårige. Det førte til, at han måtte trække sig som øverste ansvarlige for Vatikanets finanser.
En alvorlig bet for paven, der havde udpeget ham til posten med en klar arbejdsbeskrivelse om at rydde grundigt op i Vatikanets økonomiske magtstrukturer.
I april frikendte den australske højesteret Pell for anklagerne, og nu viser det sig, at anklagerne mod ham muligvis var købt og betalt – af Giovanni Angelo Becciu.
Ifølge italienske medier overførte han 700.000 euro til en konto i Australien for at modarbejde Pell under retssagen mod ham. Et forhold, som australsk politi nu er i gang med at undersøge.
Det italienske »partis« kandidat
Manipulerede Becciu med flere beviser og vidner i sagen mod Pell for at bremse hans reformarbejde? I så fald er det nu payback time, og der er næppe blot tale om en personlig vendetta men endnu et vidnesbyrd om magtkampen i Vatikanets »dybe stat«.
Her mener nogle, at tiden – efter en polak, en tysker og en argentiner – må være inde til igen at få italiensk pave næste gang, der skal vælges en ny.
Becciu var angiveligt deres foretrukne kandidat, men da han har mistet sin status som kardinal, kan han ikke længere deltage i konklavet og heller ikke vælges.
Vil hans mange støtter stiltiende acceptere nederlaget? Fortsættelse følger med stor sandsynlighed.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
