Panserstjerne skudt i stykker: Hans død afslører, hvordan den russiske offensiv er bremset

Han var verdens bedste kampvognsskytte, og den russiske forsvarsminister takkede ham for at kaste »hæder« over landet. Nu er han død. Han er symbolet på, hvorfor det er gået lige så galt for den russiske offensiv i det østlige Ukraine, som det gik for nazisterne i 1943.

I sidste uge holdt eleverne på en lille skole i bræmmen af Rusland en højtidelighed for deres mest kendte elev.

Han blev sidste år verdensmester i kampvognsskydning, og han var »en sand kammerat. Han har altid været sin families stolthed«, skrev et lokalt medie.