Officerer rasler med sablen i stort europæisk land: »Det er nødvendigt at henrette 26 millioner ludersønner«

Højreradikale officerer af reserven fantaserer i en chat om at udrydde ideologiske modstandere »og hele deres slægt«. Samtidig advarer op mod 500 højtstående tidligere militærfolk om, at den »socialkommunistiske regering« udgør en trussel mod landets territoriale enhed. Risikerer Spanien et nyt militærkup?

En begrænset ceremoni på pladsen foran det spanske kongeslot afløste pga. pandemien den sædvanlige militærparade på Spaniens nationaldag 12. oktober. Men det er andre regeringsbeslutninger, der har fået hundredvis af tidligere højtstående militærfolk op i det røde felt. Ikke mindst et finanslovsforlig indgået med catalanske og baskiske separatister.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Kiko Huesaca/EPA/Ritzau Scanpix

Man kan vælge at slå det hen: Det er bare en flok gamle, facistoide gnavpotter, der giver den gas i en intern Whatsapp-gruppe efter at have indtaget lige lovlig meget Soberano-brandy til kaffen.

Men det er også rigtigt, at deltagerne i en chat for tidligere officerer ved luftvåbenet indtil for relativt få år siden sad på centrale poster i de væbnede styrker. Samt at Spaniens tredjestørste parti vægrer sig ved klart at fordømme de pensionerede generaler og obersters lyst til at eliminere halvdelen af befolkningen.

Og i et land, hvor hundredtusinder blev likvideret under 1930ernes borgerkrig og det efterfølgende højreekstreme Franco-regime, har folkemordsfantasierne under alle omstændigheder vakt opmærksomhed samt, hos mange, også en vis bekymring.

Chatten, som webmediet InfoLibre har haft adgang til, handler om den aktuelle politiske situation i Spanien, hvor Pedro Sánchez' røde kabinet med støtte fra bl.a. catalanske og baskiske separatistpartier netop har vedtaget en ny finanslov.

Spaniens socialdemokratiske premierminister Pedro Sánchez (tv.) og hans koalitionspartner Pablo Iglesias, der leder venstrepartiet Podemos, præsenterer finansloven for 2021. Den blev i sidste uge vedtaget af det bredeste politiske flertal i årtier.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Borja Puig de la Bellacasa/EPA/Ritzau Scanpix.

Og officerernes synspunkter lægger ikke ligefrem op til samarbejde hen over midten.

26 mio. er måske ikke nok

»Der er ikke andet for end at begynde at henrette 26 millioner ludersønner,« skriver eksempelvis general Francisco Beca – angiveligt med henvisning til Sánchez' socialister, venstrepartiet Podemos' støtter, diverse regionale nationalister samt moderate borgerlige – for senere, efter at have talt på fingrene, at tilføje:

»Måske er 26 millioner ikke nok.«

Også kaptajn José Molina, der efter sin militære løbebane har gjort karriere i erhvervslivet, er tilhænger af radikale løsninger.

»Det er ikke nok for mig, at disse æresløse folk taber valget. Nej. Jeg vil have, at de skal dø sammen med hele deres slægt, er det for meget forlangt?«

Og sådan kunne man blive ved med oberster, der leger med tanken om at give et kampfly ordre om at bombe den catalanske separatistbevægelse ANCs hovedkvarter. Eller som brændende ønsker, at kong Felipe VI ville give militæret ordre til at tage affære.

Kong Felipe VI, der her inspicerer tropperne under et besøg på en af den spanske legions kaserner i det sydlige Spanien, har de seneste dage modtaget adskillige breve fra pensionerede officerer, der advarer om den nuværende regerings trussel mod Spaniens territoriale enhed.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Barba/EPA/Ritzau Scanpix.

Uniformerede pensionister

Efter afsløringen af chatten har officererne forsøgt at slå betydningen af den hen.

»Det er bare udtryk for et øjebliks vrede og i øvrigt sagt i sjov. Jeg ønsker ikke, at nogen dør,« forsikrer eksempelvis kaptajn José Molina, mens en af hans gamle kolleger minder om, at medlemmerne af chatten er pensionister:

»Vi er alle i 70erne eller ældre, og vores magt er yderst begrænset.«

Det sidste kan diskuteres. I hvert fald har adskillige af de samme officerer i løbet af de seneste uger forsøgt at gøre deres indflydelse gældende som medunderskrivere af en række breve til kongen, der som statsoverhoved er øverstbefalende for de væbnede styrker.

I brevene advarer officererne om, at den »socialkommunistiske regering med støtte fra separatister og venner af ETA (den nu nedlagte baskiske terrorgruppe. red.)« truer Spaniens nationale enhed, og de underskriver sig omhyggeligt med deres militære rang.

Trodser forsvarskommando

I alt deltager næsten 500 officerer af reserven i, hvad der ligner en koordineret december-manøvre. Og i det seneste brev, der blev offentliggjort lørdag, tillader de sig oven i købet at gå i rette med den nuværende militære ledelse.

Den spanske forsvarskommando appellerede fredag til de uniformerede pensionister om ikke at bruge deres militære rang, når de deltager i den offentlige debat. Men uden resultat.

Santiago Abascal taler på en central plads i Barcelona under et møde i forbindelse med søndagens grundlovsdag i Spanien. Lederen af det højrenationale parti Vox har afvist i utvetydige vendinger at fordømme tidligere militærtopfolk, der i et chat agiterer for at likvidere 26 mio. politiske modstandere.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Alberto Estevez/EPA/Ritzau Scanpix.

»Vi er fortsat soldater, og selv om vi ikke længere er aktive, er vi fortsat forpligtet af vores ed om at garantere Spaniens suverænitet, at forsvare dets territoriale enhed og konstitutionelle orden – om nødvendigt med livet som indsats,« hedder det i det seneste brev, som er underskrevet af 271 tidligere officerer i hæren.

Raslen med rustne sabler

Brevet tager dog også klar afstand fra den ovennævnte chat og ideen om at likvidere 26 mio. anderledes tænkende spaniere.

For det højrenationale parti Vox, der ved det seneste valg for godt et år siden blev Spaniens tredjestørste, kniber det mere med at tone rent flag.

»Det er så oplagt, at vi ikke støtter det, så jeg giver jer ikke en overskrift,« undveg Vox-lederen Santiago Abascal fredag, da journalister bad ham vurdere ideen om at likvidere 26 mio. politiske modstandere, og tilføjede:

»Vi går ikke i socialisternes fælde.«

Oberstløjtnant Antonio Tejero besætter i spidsen for en deling civilgardister det spanske parlament og tager de folkevalgte som gidsler i forbindelse med det mislykkede kup i 1981. Nu bliver der igen raslet med sablerne i det store sydeuropæiske land, der i store dele af det 20. århundrede levede under militærdiktatur.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Manuel P. Barriopedro/EPA/Ritzau Scanpix.

Andre fremtrædende Vox-politikere har imidlertid åbent erkendt, at brevunderskriverne – og dermed også adskillige af chatdeltagerne – »naturligvis er vores folk«.

Risikerer Spanien 39 år efter det seneste kupforsøg et nyt militært angreb på den demokratiske orden? Det er svært at forestille sig.

Men selv om der, som La Vanguardias politiske kommentator Enric Juliana sarkastisk og med henvisning til de utilfredse officerers høje alder bemærker, er tale om rustne sabler, er der ikke desto mindre raslet med dem for første gang i årtier i et moderne vesteuropæisk demokrati.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa