»Russerne forsøger at presse luften ud af Ukraine. Både med belejringen af vitale veje og havne i Østukraine. Men også ved at udsulte befolkningerne i disse områder og afskære dem fra energiforsyning. Det betyder, at folk ikke alene sulter, men også fryser.«

Det er det store billedsprog, der er fremme, når den ukrainske udenrigsminister, Pavlo Klimkin, viser området omkring havnebyen Mariupol frem for sine to kolleger, den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA) og Tjekkiets Tomáš Petříček. Begge var i området i denne uge for at vise deres solidaritet med Ukraine.