Nu går det løs: Her er EM-truppens vej til sejr

12. juni begynder Danmarks EM-slutrunde med den første kamp i Parken. Brug to minutter på Berlingskes video og bliv klædt på til den største sportsbegivenhed nogensinde i København.

 
EM 2020 starter fredag den 11. juni. Her får du det fulde overblik over de første danske kampe. Grafik: Kenneth Holm Dahlin Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den første kamp i EM-slutrunden spiller Danmark lørdag 12. juni klokken 18:00 i Parken mod Finland. Herefter går det stærkt.

Torsdag den 17. juni gælder det kampen med start klokken 18:00 mod Belgien, og mandag den 21. juni klokken 21:00 spiller Danmark den sidste kamp i gruppespillet mod Rusland.

Semifinalen og finalen ved EM skal det danske fodboldlandshold spille i London.

Hvis altså Kasper Schmeichel, Christian Eriksen og de øvrige 24 spillere i den danske trup kommer så langt og får held med at gøre den store drøm til virkelighed. Først skal landsholdet have succes i kampene på hjemmebane og kvalificere sig til at fortsætte videre i slutrundekampene.

Der bliver mulighed for at følge med på storskærme i København – adgangen for tilskuere til Parken er blevet begrænset på grund af risikoen for coronasmitte. Det kan man se mere om i videoen ovenfor.

EM-slutrunden er for første gang i EM-fodboldens historie fordelt ud over en række europæiske storbyer: London, Sankt Petersborg, Baku, München, Rom, Amsterdam, Bukarest, Budapest, Glasgow, Sevilla og København.

Første kamp begynder fredag 11. juni klokken 21:00 på Stadio Olimpico i Rom mellem Italien og Tyrkiet.

Finalen bliver spillet en måned senere 11. juli klokken 21:00 på Wembley Stadium i London.

Berlingske følger EM-slutrunden for dig. Til de danske og andre af de store kampe vil Berlingske levere nyheder, perspektiver, baggrund og analyser af kampen og begivenheden såvel på banen som udenfor.

Du kan begynde her. På videoen herover kan du på under to minutter blive klædt ordentlig på til den største sportsbegivenhed nogensinde i København.

De danske spillere

Den danske EM-trup er:

  • Målmænd: Kasper Schmeichel (Leicester), Frederik Rønnow (Schalke 04), Jonas Lössl (FC Midtjylland).
  • Forsvar: Daniel Wass (Valencia), Joakim Mæhle (Atalanta), Jens Stryger Larsen (Udinese), Simon Kjær (AC Milan), Andreas Christensen (Chelsea), Jannik Vestergaard (Southampton), Joachim Andersen (Fulham), Nicolai Boilesen (FC København), Mathias »Zanka« Jørgensen (FC København).
  • Midtbane/angreb: Christian Eriksen (Inter), Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham), Thomas Delaney (Dortmund), Anders Christiansen (Malmö FF), Mathias Jensen (Brentford), Christian Nørgaard (Brentford), Mikkel Damsgaard (Sampdoria), Martin Braithwaite (FC Barcelona), Yussuf Poulsen (RB Leipzig), Jonas Wind (FC København), Kasper Dolberg (Nice), Robert Skov (Hoffenheim), Andreas Cornelius (Parma), Andreas Skov Olsen (Bologna).