Det var epidemiologen Antoine Flahault, som forleden lavede regnestykket:
100.000 nye smittede hver dag genererer en million kontakter, som med de nuværende karantæneregler i Frankrig skal isolere sig fra syv til 17 dage. Hvilket dagligt udløser ti millioner sygedage.
»På tre dage vil landet være paralyseret. Det giver ingen mening,« skriver Antoine Flahault på Twitter og tilføjer:
»På syv dage vil hele landet være i karantæne.«
Scenariet er på ingen måde hypotetisk. Frankrig registrerede juledag 104.611 nye positive, og intet tyder på, at smitten er aftagende.
Epidemiologen, der er tilknyttet Institute of Global Health ved universitetet i Genève, står da heller ikke alene med sin bekymring.
Også det råd af videnskabsmænd, der rådgiver præsident Emmanuel Macron, advarer om, at Frankrig risikerer en »desorganisation af samfundet og et vist antal af essentielle serviceydelser«.
Med andre ord. Et af de hidtil vigtigste våben mod smittespredning – karantæne af positive og deres kontakter – kan i den nuværende situation gøre mere skade end gavn.
Kun smittede skal i – kortere – karantæne
Hidtil under pandemien har det handlet om at minimere presset på sundhedsvæsenet for at undgå et kollaps.
Det er stadig afgørende vigtigt. Men med den langt mere smittefarlige omikronvariant kan det paradoksalt nok give mening at lempe på visse forholdsregler.
I Frankrig skal alle kontakter til en smittet gå i syv dages isolation. Bor man desuden sammen med vedkommende, ryger karantænen op på 17 dage.
»Men med omikron er det en illusion, at isolation af kontakterne nytter noget,« mener epidemiologen Antoine Flahault.
Han foreslår i stedet fem dages karantæne for smittede, som ikke er indlagt på hospitalerne. Kontakter skal kunne nøjes med at teste sig selv i en fem til syv dages periode.
Hans italienske kollega, Matteo Basseti, er enig. Strenge karantæneregler giver ikke længere mening. Også fordi de nye smittede bliver mindre syge end tidligere.
»Jeg følger hundredvis af vaccinerede patienter. De er forkølede eller har det influenzaagtigt i tre-fire dage. Deres forløb er helt forskelligt fra for et år siden,« siger Matteo Basseti til la Repubblica og spørger:
»Giver det fortsat mening at isolere alle kontakter, opspore smittekæder og fortage millioner af tests?«
Frygt for energi- og fødevareforsyning
Langt fra alle eksperter ser lige så optimistisk på effekten af den nuværende smittebølge. Når de støtter lempelse af karantænereglerne handler det mere om force majeure.
Tilbage i Frankrig frygter William Dab, der er tidligere direktør for den franske sundhedsstyrelse, at atomkraftværker må lukke ned, hvis der er for få raske medarbejdere på job til at garantere sikkerheden.
Det kan få alvorlige konsekvenser for energiforsyningen. Produktion og distribution af fødevarer er selvsagt en anden følsom sektor.
Flere steder i Frankrig oplever man allerede problemer med indsamling af affald og den offentlige transport.
»Vi kan ikke længere stoppe virussen. Kun forsøge at styre spredningen, så vi undgår, at landet bryder sammen,« lyder William Dabs dyste analyse i Le Journal du dimanche.
Senere mandag mødes præsident Emmanuel Macron med en gruppe af eksperter for at drøfte nuværende og eventuelt nye restriktioner.
Det er et kvalificeret gæt, at karantænereglerne vil være i blandt dem.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
