Det var ikke bare en bygning, der brændte, da store dele af Paris' legendariske Notre Dame mandag aften og nat gik op i flammer.
Det var 800 års fransk og europæisk historie og et monument, der hvert år bliver besøgt og beundret af omkring 14 milllioner turister.
Det var katedralen, hvorfra store franske præsidenter fra Charles De Gaulle til Francois Mitterand er blevet begravet.
Og det var, måske ikke mindst, scenen for en af verdenslitteraturens mest tragiske kærlighedshistorier - den som udspiller sig mellem Esmeralda og Quasimodo i Victor Hugos udødelige roman »Klokkeren fra Notre Dame«.
Stemningen var tilsvarende tynget, mens tusindvis af parisere langs Seinens bredder fulgte det desperate og ekstremt vanskelige slukningsarbejde. Mange med tårerne løbende ned ad de knugende ansigter.
»Jeg står og græder her foran Notre-Dame. Jeg er født i Paris, det her gør ondt helt ind i sjælen,« sagde Valérie, en 50-årig kvinde, til Le Monde, mens hendes veninde Violette tilføjede:
»De seneste 20 år har jeg kunnet beundre Notre-Dame, hver gang jeg forlod mit hjem. Jeg er i chok, det er fuldstændig sindssygt.«
Vanskeligt slukningsarbejde
Branden blev opdaget kort før kl. 19.00, da røg begyndte at stige op fra katedralen. Ifølge den første teori opstod branden på stillads stillet op i forbindelse med et restaurationsarbejde, som var i gang.
Under alle omstændigheder bredte den sig i løbet af få minutter til hele tagkonstruktion og i løbet af en halv times tid var katedralens karaktariske, gotiske spir styrtet sammen, ædt op af flammerne.
Slukningsarbejdet, der hurtigt kom i gang med deltagelse af 400 brandfolk, blev vanskeliggjort af katedralens placering i hjertet af den franske hovedstad på Ile de la Cité.
Det var svært at nå flammerne i tagkonstruktionen selv fra kraner og med maksimalt tryk på sprøjterne. Og det var udelukket at sætte slukningsfly, som bliver brugt ved skovbrande, ind.
De tonsvis af vand, der kastes ned fra luften, ville få kirkebygningen til at kollapse definitivt og muligvis forårsage ødelæggelser i et tæt bebygget område, som hurtigt, efter at branden var opstået, blev evakueret.
Macron: »En del af os er brændt«
Den franske præsident Emmanuel Macron måtte i al hast ændre sine planer. Han havde bebudet en tale til nationen kl. 20.00, hvor han ville fremlægge en serie reformer som svar på De Gule Vestes oprør.
TV-talen blev hurtigt aflyst og i stedet mødte Macron op ved Notre-Dame for at deltage i den kollektive sorg over ødelæggelsen af et nationalt symbol.
»Det er trist at se en del af os brænde op,« lød fra en tydeligvis dybt berørt præsident.
Fra udlandet strømmede sympatitilkendegivelser ind. Blandt de mange, der gav udtryk for deres sorg over tragedien og deres solidaritet med franskmændene var EUs præsident Donald Tusk, USAs præsident Donald Trump og borgmestrene fra London og Madfrid, Sadiq Khan og Manuela Carmena blandt mange andre.
Alt tyder som nævnt på, at branden er opstået i forbindelse med et omfattende restaureringsarbejde af katedralen, som var hårdt tiltrængt. Det forhindrede imidlertid ikke den franske anklagemyndighed i at indlede en undersøgelse.
Sent mandag aften rasede branden fortsat, og en leder fra brandkorpset turde ikke udelukke, at hele konstruktionen ville kollapse definitivt, hvis den ikke i løbet af kort tid kom under kontrol.
I mens forsikrede chokerede politiske og religøse ledere og kulturpersonligheder hianden om én ting: Uanset hvordan katastrofen ender, vil Notre-Dame blive bygget op igen og også i årene fremover være et af Paris, Frankrigs og Europas fornemste vartegn
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
