I en park nær Ferraras gamle bydel stod 50.000 fans og dansede i smatten til tonerne af »Born in the USA«.
Få kilometer derfra ledte redningsarbejdere fortsat i mudderet efter ofre for de enorme oversvømmelser i området nær den norditalienske by.
Must the show go on? Burde koncerten være aflyst i respekt for ofrene? Eller kunne Bruce Springsteen i det mindste have sagt et par trøstende ord – udover sin knastørre indledende hilsen »Ciao Ferrara«?
Forargelsen og kritikken begyndte for alvor at brede sig, da det i løbet af torsdagen stod klart, at aftenens arrangement ville blive gennemført som planlagt.
Nogle koncertgængere meddelte på sociale medier, at de ville blive væk i protest – hvilket dog ikke forhindrede dem i at sætte deres billetter til salg, så idealismen ikke endte som rent tilsæt.
Andre mødte op med blandede følelser og en dårlig smag i munden.
Imens skændtes politikerne om, hvordan man bedst håndterer såvel kollektiv sorg som begrænsede ressourcer under Italiens stadig flere alvorlige naturkatastrofer.
Og der er ingen lette svar.
»Hvor tæt skal man bo på katastrofen?«
Flere steder i Emilia-Romagna faldt der først på ugen i løbet af 36 timer lige så meget regn, som regionen normalt registrerer på et halvt år.
14 floder er gået over deres bredder, 35 byer står under vand, og flere end 13.000 indbyggere er blevet evakueret.
Efter at regnen onsdag stoppede, er også dødstallet begyndt at stige og nåede fredag morgen op på 14.
Blandt de ofre, som torsdag dukkede op under mudderet, var et ældre ægtepar i byen Russi, der ligger 70 kilometer fra Ferrara.
Så alvorlig er situationen, at et for italienerne ellers helligt arrangement – denne weekends Formel 1 Grand Prix på Imola-banen – er blevet udsat.
Myndighederne kunne ikke garantere sikkerheden.
Men efter et par dages overvejelser besluttede indenrigsministeriet at give grønt lys til Springsteen-koncerten i Ferrara, der ligger lidt længere væk fra de oversvømmede områder.
»Man kan sagtens sørge, mens man hører musik,« siger Vittorio Sgarbi, der er statssekretær i kulturministeriet til la Repubblica og spørger retorisk:
»Hvornår er man tvunget til at føle sig særlig berørt uden selv at være ramt? Hvor tæt skal man bo på katastrofen?«
900 udkommanderet til koncert
Ferraras borgmester tilføjer i La Stampa, at en aflysning ikke ville løse nogen problemer i forhold til katastrofeområderne.
»Til gengæld ville det betyde økonomiske tab for ansatte og virksomheder, som har investeret i begivenheden,« påpeger han.
Men regionalregeringen i Emilia-Romagna, der modsat Ferrara og centralregeringen ledes af venstrefløjen, er ikke enig.
Viceguvernør Irene Priolo har udtrykt »overraskelse« over, at i alt 900 politifolk, ansatte i beredskabsinstanser og frivillige var udkommanderet for at garantere sikkerheden til koncerten.
Kræfter, som – ifølge hende – kunne og burde være brugt bedre i rednings- og oprydningsarbejdet.
En Røde Kors-medarbejder tilstede i smatten foran scenen under torsdag aftens koncert erklærede sig overfor la Repubblica enig.
Men tre ansatte i Protezione Civile – Italiens beredskabsstyrelse – fortalte, at de hele formiddagen havde skovlet mudder:
»Nu har andre kolleger taget over, så vi kan være her.«
Det ene udelukker ikke det andet. Livet går videre. Og Bruce Springsteen var i Ferrara for at synge, ikke for at misbruge sin efterhånden sparsomme stemme på at holde taler.
En tankegang, som Massimo Medri, der er borgmester i en de hårdest ramte byer – Cervia – har svært ved at følge. I hvert fald her og nu:
»Vi har 1.500 evakuerede og stadig hårdt brug for hjælp. Når man bruger ressourcerne andre steder, får det os ikke ligefrem til at hoppe op og ned af glæde.«
