»Nej, der er to.« FNs migrationspagt splitter allerede. Nu kommer flygtningepagten

Flere lande trækker nu stikket til FNs migrationspagt. I Tyskland og Schweiz skaber FNs kommende pagt allerede debat. Den selvstændige flygtningepagt vurderes af kritikere til at kunne udløse lige så meget debat. Den skal nemlig blandt andet omfordele flygtninge.

68,5 millioner vurderes at være på flugt i verden, blandt andet fra Myanmar til Bangladesh. FN diskuterer derfor en ny »flygtningepagt«, der efter planen skal færdigforhandles i december. Ligesom FNs migrationspagt vil pagten udløse betydelig debat. Pagten skal sikre, at det ikke fortsat er de fattigste lande, der skal håndtere den største byrde. Fold sammen
Læs mere
Foto: DIBYANGSHU SARKAR / AFP / scanpix

Er der en, to, eller ser nogen bare dobbelt? Mens flere og flere lande trækker sig fra FNs migrationspagt, skaber næste skud på stammen, FNs flygtningepagt, allerede debat i Tyskland og Schweiz. Og dokumentet, der er helt selvstændigt i forhold til migrationspagten, er lige på trapperne. I forrige uge tog FN-landene i New York nemlig et afgørende skridt hen imod »flygtningepagten.«

Ifølge kritikere i Tyskland og Schweiz er pagten mindst lige så kontroversiel som »migrationspagten.« Den tyske regering mener, at kritikerne ofte blander de to dokumenter sammen.

Sundhedsminister Jens Spahn (t.h.), der kandiderer til posten som Angela Merkels afløser, har trukket diskussionen om FNs migrationspagt ind i kampen om at blive formand. Det tyske parlament vedtager i denne uge en resolution, der skal klargøre, hvilke konsekvenser pagten kan få for Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLEMENS BILAN / EPA / scanpix.

USA vil ikke være med

Ligesom migrationspagten går også flygtningepagten tilbage til FN-topmødet i september 2016. Hvor migrationspagten skal håndtere verdens 258 millioner, der bor uden for deres hjemlande, har flygtningepagten fokus på verdens 68,5 millioner, der flygter fra krig eller politisk forfølgelse.

På mødet i FN i forrige uge meddelte USA, at landet hverken kan støtte migrationspagten eller den nye flygtningepagt, da de strider imod landets »suveræne rettigheder«.

Alle EU-lande støttede pagten.13 FN-lande deltog ikke, og tre stemte blankt. Efter planen skal pagten ligge klar til vedtagelse ved FNs generalforsamling i december.

De svageste løfter mest

Flygningepagtens hovedformål er at sikre, at det ikke fortsat bliver verdens fattigste lande, der skal løfte den største byrde i flygtningekrisen. Ifølge FN opholder 80 pct. af verdens flygtninge sig i lande som Colombia, Kenya og Bangladesh. Eller som FNs flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, har udtrykt det:

»Byrderne bæres ofte af lande, som er dårligst i stand til at løfte opgaven.«

Hjælp til modtagerlandene

Konkret skal resten af verden aflaste modtager- og transitlandene med alt fra biometrisk registrering over uddannelse til udgifter til sundhed. I udkastet til pagten hedder det:

»Det er bydende nødvendigt at skabe en mere ligelig fordeling af byrder og ansvar, når det gælder modtagelse og støtte til verdens flygtninge.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte tirsdag i sidste uge kansler Angela Merkel. Kansleren modtag dagen før et brev fra partifæller om FNs migrationspagt. I et separat afsnit vendte gruppen af konservative sig også imod flygtningepagten. Fold sammen
Læs mere
Foto: OMER MESSINGER / EPA / scanpix.

Omfordeling af flygtninge

Ligesom migrationspagten er flygtningepagten ikke juridisk bindende. Som vicehøjkommissær for flygtninge Volker Türk udtrykker det, skaber den imidlertid et »forventningspres«:

»Hver stat må på baggrund af pagten spørge sig selv, om den bidrager nok til en mere ligelige fordeling af ansvaret. Det sker allerede. Vi hører for eksempel fra de Forenede Arabiske Emirater, at de nu overvejer et program for flygtninge fra Syrien.«

Debat i Tyskland

I Tyskland har bestemmelserne om, at lande også skal tage imod flygtninge fra modtagerlandene (»resettlement«), udløst debat og ikke mindst kritik fra Alternative für Deutschland (AfD). Ifølge en af partiets næstformænd, Beatrix von Storch, vil pagten føre til at, Tyskland skal tage imod endnu flere flygtninge.

I sidste uge skrev medlemmer af CDUs højrefløj et brev til kansler Angela Merkel, hvor de opfordrede hende til ikke at afslutte forhandlingerne, før flygtningepagten har været til debat i den tyske Forbundsdag.

Del af formandsopgøret i CDU

Efter pres fra blandt andre AfD er det allerede besluttet, at migrationspagten skal diskuteres i Forbundsdagen, inden den skal skrives under i Marrakech i Marokko i december. Det sker på torsdag. Det er endnu uklart, om og hvornår flygtningepagten skal til debat. I opgøret om at blive formand for CDU har sundhedsminister Jens Spahn anklaget sin egen regering for ikke at informere nok om de to dokumenter.

Søndag aften kritiserede udenrigsminister Heiko Maas (SPD) en af de andre formandskandidater, Friedrich Merz, for at blande de to dokumenter sammen.

Også i Schweiz er der begyndt at komme diskussion om flygtningepagten. Her undrer parlamentarikere sig over, at »tvillingepagten« kun sjældent omtales i drøftelserne om migrationspagten.

Flygtningeforum

Flygtningepagten indebærer, at der etableres et globalt flygtningeforum i Genève, hvor lande løbende skal komme med tilsagn om penge og modtagelse af flygtninge. Alle nationale bidrag vil være på frivillig basis. P.t. modtager FNs Flygtningeorganisation (UNHCR) kun økonomisk hjælp fra 15 lande.

Pagten, der er på 24 sider, indeholder også bestemmelser om visum til studerende, og om hvordan flygtninge kan vende hjem til deres hjemlande.