NATO-chefen står i sit livs kamp med et bidsk Rusland. Nu drømmer han om et helt andet arbejdsliv

NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg kæmper i disse uger for at håndtere den eskalerende krise med Rusland. Spørgsmålet er, om den tidligere norske statsminister kan holde fokus. For midt i krisen står det nu klart, at han har travlt med at sende ansøgninger og tale med sin gamle »drengeklub«.

Det gode spørgsmål er, hvad NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg spekulerer mest over i disse timer og dage?

Fokuserer han på arbejdet med at hindre en russisk storinvasion i Ukraine? Og hvad med de russiske krav, som de facto vil låse NATO-alliancen? Eller går han mere op i at få sin egen fremtid på plads?