Når pulsen går i stå: Hold jer fra fremmede, siger Merkel. Det er mig, hun taler om

Klumme: En dag var der en nabo, der smilede og sagde hallo. Ellers sker der ikke så meget. I storbyen kan det runge i stilheden i ens boble, når alle har fået at vide, at man sætter sit eget og samfundets ve og vel på spil ved at have kontakt med fremmede, og man som nyankommen er den mest fremmede af alle.

 
Forskerne er blevet ført rundt i epicentret Wuhan for at udføre deres undersøgelse. I videoen bliver de kørt ud til et samfundstjenestecenter, hvor de har haft informationsdeling med de lokale læger. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En dag var der en nabo, der smilede og sagde et berliner-»hallo« på trappen. Det er ikke nogen ringe begivenhed, når man ofte kan opleve, at folk presser sig op ad væggen for at lade én passere i sikker afstand.

De gør det jo ikke i nogen ond mening. De har fået at vide, at de sætter deres egen og samfundets sikkerhed på spil, hvis de har kontakt med fremmede. Og som senest ankomne til storbyen er man den mest fremmede af alle.

Det er en sælsom oplevelse. Ikke bare at møde andre i trappeopgangen men at være i sin helt egen boble i Berlin, der som alverdens byer er lukket ned. I det sære liv, der måske engang vil blive set tilbage på som Mærkelighedens Tid.

Et begyndende skænderi over en lidt uigennemskuelig kø på fortovet kan virke helt forfriskende – med afstand og maske foran det lille vindue til det gode grillkyllingested på hjørnet til Sonnenallee. Et besøg hos tandlægen virker pludselig ikke så ubehageligt. Man har en god grund til at gå op ad trappen, og man bliver venligt budt indenfor. Indenfor!

Alt det, så mange af os elsker ved Berlin, har været lukket, siden jeg i slutningen af oktober ankom til Berlin som Berlingskes Tyskland-korrespondent. Jeg havde glædet mig til de finurlige cafeer i og omkring de brostensbelagte gader ved Weserstrasse, men kan kun opleve de øde lokaler gennem vinduerne.

»Die Mauer«-panoramaudstillingen ved det gamle Øst-Vest-centrum Checkpoint Charlie må vente, til der igen bliver åbent. Engang. I Berlins centrum er turisterne helt væk. Jeg kan have Unter den Linden og Brandenburger Tor helt for mig selv.

Normalt flokkes turister om Unter den Linden og Brandenburger Tor. Nu har man gaden og den tyske hovedstads vartegn helt for sig selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Clemens Bilan/EPA/Ritzau Scanpix.

Stilheden runger i boblen

Der er ikke megen kontakt. Det gælder om at holde afstand, og jeg er en af dem, som man skal holde sig på afstand af. Myndighederne gentager næsten dagligt, at byens borgere skal holde sig væk fra fremmede.

Fra Berlins bystyre og fra kansler Angela Merkel bliver det indtrængende indprentet, at man kun bør have kontakt med sine allernærmeste. Mine nærmeste er langt væk, efter at jeg ankom alene til Berlin. Stilheden runger i boblen.

Der er helt sikkert folk, der har en mere levende tilværelse i Berlin. Byens mange udendørs bordtennisborde trækker folk til. Bordtennisborde er noget nær perfekte til coronaafstand. Man kunne prøve at finde et bat i onlinehandlen, men bordene er næsten altid optaget, og ingen har mangel på nogen at spille imod. Selv i fugtig vinterkulde står og sidder folk og venter på at komme til.

På Admiralbrücke i bydelen Kreuzberg samler folk sig fra tid til anden, når der bliver spillet musik.

Ofte lyder det ikke som en almindelig gademusikant, men snarere som en koncertmusiker, der har sat sig ud for at øve sig – for i det mindste at opleve et publikum. Folk sidder på de små søjler rejst på midten af broen. De skiller trafikken i de to retninger, men holder en afstand, som om de mest af alt blev sat der til en fremtidig coronatid. Her møder berlinere de nærmeste, eller nogen der er tæt på.

På stierne langs Berlins stemningsfyldte kanaler, kan man se glade mennesker, der har aftalt at mødes og finder hinanden i en kærlig omfavnelse. Det må de vel egentlig ikke, men lad dem dog. Bare synet af det føles opmuntrende. Et tegn på liv i en by så berømmet for sit liv, men hvor pulsen synes at være gået helt i stå.

Den tyske kansler, Angela Merkel, opfordrer indtrængende alle til at overholde coronarestriktionerne og have så lidt kontakt med fremmede som muligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Clemens Bilan/EPA/Ritzau Scanpix.

De i Berlin ellers så populære stofmundbind er ikke længere nok i de få åbne butikker. For at få bugt med smittespredningen kræver myndighederne brug af masker med bedre beskyttelse, hvis man vil købe mad eller medicin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Clemens Bilan/EPA/Ritzau Scanpix.

Udgangsforbud med huller

Der er en form for udgangsforbud i Berlin. Undtagelserne er så mange, at det kan være lidt svært at se meningen. Man må gå på arbejde, på indkøb, i kirke, tur med hunden, og man må være ude med børn og for at trække frisk luft og en hel del andet.

Men reglerne er der, og »alle berlinere er fortsat forpligtet til at til at reducere kontakter uden om deres egen husstand til et absolut minimum«. Det bliver indskærpet, at det i særlig grad gælder kontakt uden for ens nærmeste kreds.

Og hvorfor skulle man løbe risikoen og bryde netop den formaning i en vinter, hvor sidste forårs succesfulde coronahåndtering ligesom i Danmark virker som meget længe siden. Også i Tyskland fortæller eksperterne, at det er slemt, og at det kan blive meget værre, hvis man ikke følger formaningerne og passer på.

Kansler Merkel taler lige så alvorsfuldt og indtrængende om at holde ud og holde afstand, som man hører det fra Mette Frederiksen.

Så det er op til én selv at finde ud af det i boblen. Måske skulle man tage en tur mere på Kurfürstendamm på de brede fortove – med maske og god afstand til de få andre mennesker – forbi de store udstillingsvinduer og de lukkede døre.

Nej, så hellere gå fra Moabit-kvarteret langs Spree-floden ind mod Hovedbanegården. Det er en smuk spadseretur ved vandet og broerne – uden maske. Og stilheden er dejlig. Selv i en coronatid virker det næsten helt normalt.

På den smukke gåtur langs Spree-floden kan man nyde stilheden og næsten glemme, at der også er stille overalt, hvor der skulle være liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix.